Tværgående emner, indsatser og informationer
Her kan du finde emner, indsatser og informationer, der går på tværs af flere eller alle områder under Dagtilbud & Skole.
I arbejdet med børn med særlige behov er det vigtigt for Albertslund Kommune, at indsatsen sker så tidligt som muligt, og at der gennem det tværfaglige samarbejde skabes helhed og sammenhæng i indsatsen.
Er du bekymret for et barn eller en ung, kan du med fordel bruge Trivselsportalen.
Plan for fortsat drift samt actionscards (AC)
Hvordan skal vi agere, når kriser og hændelser forstyrrer driften i dagtilbud og skoler mv.?
Beredskabsarbejdets formål er at sikre, at kommunens funktioner opretholdes eller hurtigt genoprettes, hvis en hændelse har betydet en forstyrrelse af driften eller at noget må stoppe.
Her findes Dagtilbud & Skoles plan for fortsat drift af dagtilbud og skoler, som beskriver hvordan krisegruppen i Dagtilbud & Skoles er sammensat, hvornår den aktiveres og hvordan den skal arbejde, når det bliver nødvendigt at handle i overensstemmelse med de actioncards, der gælder for Dagtilbud & Skole.
Se actioncards herunder (AC312 har erstattet AC303).
-
AC 301 Utilsigtede Hændelser For Børn
-
AC 302 Utilsigtede Hændelser For Voksne
-
AC 304 Forsyningssvigt
-
AC 305 Sejlads Og Vand
-
AC 306 Brand
-
AC 307 Actioncard Børnepasning I Tilfælde Af Forhindring Af Afhentning
-
AC 308 Madforgiftning
-
AC 309 Skadedyr
-
AC 310 Kemi
-
AC 311 Kritisk Fravær
-
AC 312 Trusler
-
AC 313 Digitale Krænkelser
Lokale retningslinjer på klubområdet
Indberetningsskema - enkeltstående tilfælde
Indberetningsskema - gentagne episoder
Indberetningsskema - til forvaltningen
Retningslinjer for magtanvendelse overfor børn i skoler og dagtilbud mv. i Albertslund Kommune
I Albertslund Kommunes Sammenhængende børnepolitik fremgår det, at kommunen prioriterer det højt at skabe rammerne for, at børn og unge får alsidige og omsorgsfulde relationer til voksne og andre børn og unge, så de selv lærer at drage omsorg, kommunikere og samarbejde. En del af disse rammer er at passe godt på børnene, når vi har dem i vores varetægt, hvad end det er i skolen, dagtilbuddet, SFO’en eller klubben.
Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt, jf. Børnekonventionen. Så hverken forældre, lærere eller pædagoger må slå børn. Dog kan der i det daglige opstå situationer i vores skoler, dagtilbud mv., som nødvendiggør, at personalet griber til fysiske indgreb i en eller anden grad for at afværge eller modvirke en situation, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre eller vil beskadige ting. Dette kalder vi magtanvendelse.
Der er tale om indgreb i barnets frihed, og det er derfor vigtigt, at der opstilles klare rammer for, hvornår de kan bruges.
Formålet med nærværende procedure er, at
- sikre professionel håndtering af sager med magtanvendelse ift. både børn, personale og forældre
- begrænse tilfælde af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
- undgå manglende indgriben eller for vidtgående indgriben i de situationer, hvor et indgreb er nødvendigt
- skabe klarhed over brugen af og omfanget af indgreb i kommunens skoler, dagtilbud mv. med henblik på at fremme forebyggelse af fysiske indgreb
- beskytte personalet ved at skabe klarhed over procedure og sagsgange i forbindelse med anvendelse af fysiske indgreb
Principper for magtanvendelse
Udgangspunktet er, at al magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten så vidt muligt skal undgås, og hvis det udøves, skal det ske efter følgende princippet:
- Mindsteindgrebsprincippet: den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet, således at den kun forhindrer et barn i at udøve skade på sig selv eller på andre.
- Pædagogisk bistand går altid forud for magtanvendelse
- Individualitetsprincippet: Personalet skal tilpasse magtanvendelsen til den konkrete situation og den enkeltes behov
- Åbenhed: Det skal være klart for den enkelte eller pårørende, hvilke beslutninger der træffes og hvorfor, og de skal gøres bekendt med gældende regler og praksis. Der skal udarbejdes skriftlige beskrivelser om magtanvendelse efter udøvelsen
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen giver hjemmel for forskellige former for indgriben. På det øvrige område, dagtilbud, klubber mv. er der ingen lovhjemmel som sådan til magtanvendelse men mulighed for anvendelse af nødværge og nødret samt øvrig lovlig retshåndhævelse med det formål at passe på de børn, vi har i vores varetægt, samt undgå materiel skade. BUPL har desuden udarbejdet ’Retningslinjer vedrørende brug af fysisk magt i dag- og specialinstitutioner’.
De forskellige indgreb dækker over:
- Magtanvendelse: er fastholden eller føring af barnet til andre lokaliteter.
- Nødværge og nødret: der er tale om indgreb efter straffelovens § 13 og 14 med det formål at afværge/forsvare sig mod et angreb i helt særlige situationer. Som eksempel kan nævnes et angreb (vold) fra en borger mod en medarbejder, som sker på en sådan måde, at medarbejderen ikke kan afværge det på anden måde end ved et fysisk indgreb. Dette indgreb kan så være straffrit, hvis det er proportionalt med angrebet.
- Lovlig retshåndhævelse: andre fysiske indgreb, hvorved skade på materielle ting kan undgås. For alle de nævnte indgreb gælder det, at de kun kan bruges, når der foreligger en overhængende fare for eller et påbegyndt overgreb fra barnets eller den unges side, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde.
Forebyggelse og opfølgning
Udgangspunktet er, at magtanvendelse aldrig kan erstatte omsorg og pædagogisk bistand og aldrig kan anvendes som disciplineringsmiddel, samt at alle former for magtanvendelse så vidt muligt skal undgås.
Det forudsættes, at skolen/dagtilbuddet mv. løbende drøfter det forebyggende pædagogiske arbejde og i hverdagen søger at løse opståede konflikter ved hjælp af pædagogiske midler og metoder, og ved barnets/den unges frivillige medvirken.
Det kan dog være nødvendigt med magtanvendelse i situationer, hvor manglende indgriben fra personalets side vil medføre endnu større skade end selve indgrebet.
Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvornår man skal gribe ind (fysisk). En vurdering af situationen må også indbefatte hensynet til personalets egen sikkerhed. Indgriben kan f.eks. også være at ringe/råbe efter hjælp e.lign. og dermed undgå magtanvendelse.
MED- udvalgene og bestyrelserne på skoler, i dagtilbud mv. skal drøfte retningslinjer for håndtering af fysisk magtanvendelse og registreringsprocedure.
Retningslinjerne skal som min. indeholde følgende:
- Beskrivelse af hvordan magtanvendelse forebygges
- Beskrivelse af hvordan magtanvendelse registreres, dokumenteres og opbevares lokalt
- Beskrivelse af hvordan forældrene informeres
- Beskrivelse af hvordan der tages hånd om det personale, der har været involveret i magtanvendelse
Proceduren for registrering af magtanvendelse er følgende:
- Al magtanvendelse indberettes
- Beskrivelse af magtanvendelsen - Redegørelse for hændelsesforløbet, tid, data på de implicerede - Undgå standardvendinger
- Afleveres til den lokale ledelse
- Forældrene informeres
- Årlig tilbagemelding til forvaltningen
Der kan i få tilfælde være tale om gentagne magtanvendelser, hvor situationerne er nøjagtig ens fra situation til situation Dette kunne f.eks. være hvis et barn, der dagligt bliver transporteret fra hjem til skole/dagtilbud mv. og ikke vil spændes fast, så en magtanvendelse er nødvendig og dette to gange hver dag.
Medarbejderne skal til en hver tid være bekendt med procedurerne således, at de til stadighed kender rammerne for magtanvendelser og den vedtagne indberetningsprocedure. Den enkelte ledelse skal derfor løbende holde sine medarbejdere orienteret om procedurerne.
Indberetning til forvaltningen
En gang om året skal den lokale ledelse indberette samtlige hændelser til Dagtilbud & Skole på et særligt skema. Indberetningsskemaerne til forvaltningen skal ikke indeholde navne på børn eller personale men registrere antallet af magtanvendelser. Afdelingen henvender sig en gang om året til de decentrale ledere, når det er tid til indberetningen.
Reglerne for notatpligt findes i Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen.
Hvem er omfattet af lovene?
Alle offentlige myndigheder, og alle sager, hvor myndighederne træffer afgørelse om forhold i forhold til en borger, er omfattet af disse love.
Hvorfor notatpligt?
Den offentlige forvaltningsmyndighed, herunder skoler, daginstitutioner m.fl., indhenter/får ofte mundtlige oplysninger som ligger til grund for en afgørelse. Disse oplysninger skal noteres ned, så offentligheden og/eller parterne i en sag altid har mulighed for at se hvilke oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen. Det er også af betydning for den offentlige forvaltning selv, da man så altid senere kan konstatere, hvilke faktiske oplysninger der indgik i beslutningsmaterialet. Det kan være vigtigt, hvis f.eks. sagen bliver anket til højere instans, eller hvis det skal overvejes, om en sag er behandlet korrekt.
På baggrund af dette, er følgende fastsat i Offentlighedslovens § 6:
"I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Dette gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter."
Hvilke sager er omfattet af notatpligten?
Notatpligten gælder kun i sager, hvor der skal træffes afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Notatpligten gælder derfor ikke i sager, hvor der ikke skal træffes en afgørelse, men hvor der "kun" skal vejledes og rådgives.
Eksempler på afgørelsessager:
• transport inden for lovens rammer
• specialundervisning / andre foranstaltninger
• fritagelse for undervisning