FAQ
Denne side handler om hyppigt stillede spørgsmål vedr. tidsregistrering
FAQ Tidsregistrering i Albertslund Kommune
Medarbejdere på nedsat tjeneste skal IKKE registrere præsteret arbejdstid.
Når lederen eller den administrative medarbejder indberetter nedsat tjeneste til refusion, skal man samtidig nulstille flexsaldoen for perioden, hvor medarbejderen har været på nedsat tjeneste.
Hvis du er deltidsansat skal du registrere din daglige arbejdstid ligesom dine kolleger på fuld tid.
Hvis din deltidsansættelse betyder, at du f.eks. har fri hver onsdag, er det vigtigt, at din leder eller den administrative medarbejder tilpasser din mødetidsplan.
Hvis din deltidsansættelse betyder, at du arbejder færre timer hver dag, skal mødetidsplanen ikke ændres - så er det et gennemsnit.
Den planlagte arbejdstid vises nu korrekt i Appen for deltidsansatte.
Der afventes en afklaring.
Sygdom
I Albertslund Kommune registrerer vi - som udgangspunkt ikke halve sygedage.
Afventer endelig afklaring fra CF & Løn & Personalejura.
Du kan selv registrere din sygedag/e i KMD Mine Apps - Fravær/Nærvær, når du har fulgt de gældende retningslinjer for sygemelding i Albertslund Kommune
Under årsag vælger du Sygdom der, som udgangspunkt, er markeret som en hel dag.
Man skal huske at melde sig rask igen.
Hjemmeboende barn syg
Det er også muligt at registrere Hjemmeboende barn syg i KMD Appen Fravær/Nærvær. Her vælger man den relevante fraværsårsag under vælg årsag, når man har fulgt de gældende retningslinjer.
Hvis man bliver ringet hjem midt på dagen pga. Hjemmeboende barn syg, laver man 2 registreringer på samme dag.
En med Præsteret tid og en med Hjemmeboende barn syg.
Man kan IKKE registrere Præsteret tid i den samme periode, hvor man har registreret et fravær.
Følger de gældende regler for Lovligt forfald ved sygdom.
Transport mellem hjem og arbejde
Almindelig transport til og fra arbejde er ikke præsteret tid.
Transport mellem hjem og møder
Hvis man møder om morgenen til et møde eller konference et andet sted end man normalt arbejder, er det ikke præsteret tid, heller ikke hvis man kører hjem, sidst på dagen, fra møde et andet sted end man normalt arbejder.
Hvis man har længere transport end ens almindelige afstand til arbejde, kan man få befordringsgodtgørelse. Se retningslinjer for befordringsgodtgørelse - Befordringsgodtgørelse, diæter og rejser
Hvis man arbejder på vej til og fra arbejde eller på vej til og fra møder - eksempelvis i toget, er det præsteret tid og skal derfor registreres.
Transport til og fra møder i arbejdstiden registreres som præsteret tid.
Mødetidsplaner og løn
Der er ingen sammenhæng mellem mødetidsplaner og løn.
Mødetidsplaner og fravær
Der er sammenhæng mellem mødetidsplaner og fravær, men KUN, hvis medarbejderen for eksempel har fri hver onsdag. I dette tilfælde skal man rette/oprette en mødetidsplan.
Når medarbejderen har en gennemsnitlig daglig arbejdstid, som for eksempel 6,4; 7,4 eller 8,4 timer om dagen, skal man derfor ikke rette eller oprette mødetidsplaner. Den planlagte arbejdstid vises nu korrekt i Appen
Bliver løbende opdateret efterhånden som vi får flere erfaringer.
Du skal registrere al din præsterede arbejdstid - også den du får udbetalt som over- eller merarbejde.
I forbindelse med, at din leder eller administrative medarbejder udbetaler dit over- eller merarbejde, skal de justere din tidssaldo tilsvarende.
Dvs. hvis du har en times over- eller merarbejde en lørdag som bliver udbetalt, skal lederen nedjustere din flexsaldo med en time.
Hvorvidt specialdagene d. 24. og d. 31. december, Grundlovsdag og 1. maj allerede er registreret i Appen Mit Fravær/Nærvær følger overenskomsten. Ifølge nogle overenskomster er disse dage at betegne specialdage, mens andre overenskomster anser det som arbejdsdage, hvor du skal bruge ferie eller andet fravær.
Nogle overenskomster læner sig op ad andre overenskomster, f. eks. ACere på rådhuset der læner sig op ad HKere, og i disse tilfælde skal leder eller administrativ medarbejder registrere tjenestefri med løn.
Tal med din leder om, hvad der gælder for dig, hvis det ikke allerede fremgår i Appen.