Vi er optaget af adfærd, fordi det er os som ansatte i Albertslund Kommune der kan gøre den største forskel for opgaveløsningen. Det er et vigtigt fundament, at der er klarhed om opgaver og at der er klare strukturer, men det helt afgørende er den måde, vi tilgår vores opgaver på, den måde vi samarbejder på og den måde vi møder borgerne på. Vi er den altafgørende ressource i at kunne lykkes som organisation. Vi skal have høje forventninger til hinandens faglighed og indsats, og vi skal bringe vores kompetencer i spil, både når vi står foran den enkelte borger og når vi engagerer os i det organisatoriske arbejde.
Albertslund Indefra
I serien Albertslund Indefra er medarbejderne i Albertslund Kommune i centrum. I videoer møder du forskellige medarbejdere, som fortæller om deres oplevelser af at være medarbejder i Albertslund Kommune og hvad der driver dem i deres arbejde. Hvilke opgaver de løser i vores fælles Albertslund.