Gå til hovedindhold

Blanketter og skemaer

Blanketter og skemaer til brug i forbindelse med personaleadministration i Albertslund Kommune.

26. aug. 2021
  • Læs op

Indhold

    Lønforhandlingsskemaet anvendes til at indgå lønaftaler. Det erstatter det hidtidige Forhandlerskema.

    Sådan gør du:

    Åbn arket, og gem det på din egen computer.

    Lønforhandlingsark 01.10.2023

    Lønforhandlingsark 01.04.2024

    Der er to ark at vælge imellem... "Ændring af medarbejders løn" og "Nyansættelse af medarbejder"

    "Ændring af medarbejders løn" består af to sider, øverst "den fremtidige løn" og nederst "den nuværende løn"

    Indtast overenskomstnummeret (uden punktum), f.eks 6001 for pædagogoverenskomsten. På begge sider... Overenskomstnummeret får arket til at vælge den korrekte lønskala (Alm. skala / AC skala / Sundhedsskala. Kig i fanen "Vejledning" hvis du ikke kender overenskomstnummeret.

    Indtast pensionsprocenten hvis du ønsker et overblik over (ca.) hvor meget medarbejderen vil koste kommunen. Altså arbejdsgiverens udgift til løn inkl. pension. Hvis du ønsker den samlede arbejdsgiverudgift skal der endvidere tillægges særlig feriegodtgørelse (oftest 1,95%) og 0,5% i AKUT, AER og ATP etc.

    Udfyld medarbejderens grundløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg.

    Hvis der er tale om tidsbegrænsninger af ansættelsesforholdet eller af et løntillæg, så husk at udfylde det i bemærkningsfeltet.

    Du er altid velkommen til at kontakte Lønadministrationen, eller personalekonsulent Rikke Brandt eller Thomas O'neill, hvis du har brug for hjælp til arket.

    Lønforhandlingsarket beregner den præcise værdi af hvert trin og tillæg. Udregningen sker i aktuelt niveau, således at den stemmer overens med lønsedlen.

    Erklæringen printes og underskrives af praktikanter, virksomhedspraktikanter, studerende m.fl. Den underskrevne blanket arkiveres i personalesagen.

    Hvornår skal man beskattes?

    Du skal beskattes, hvis Albertslund Kommune betaler for din telefon eller computer, og du må bruge udstyret privat. Det samme gælder, hvis kommunen betaler for din internetforbindelse, og du ikke har adgang til netværket på arbejdspladsen.

    Du betaler skat for fri telefon, computer og internet, uanset om du har en, to eller tre af de nævnte ting, og uanset hvor meget du bruger dem.

    Du kan få ægtefællerabat, hvis du er samlevende med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, og I begge har fri telefon.

    Du skal ikke beskattes, hvis du kun bruger kommunens telefon arbejdsmæssigt, og du har udfyldt en tro og love- erklæring om dette. Din leder skal føre kontrol med, at du ikke bruger telefonen privat.

    En computer, som anvendes arbejdsmæssigt, og/eller en internetforbindelse, som er stillet til rådighed og giver adgang til netværket på din arbejdsplads, skal heller ikke beskattes. Det samme gælder for en iPad/tablet, som giver adgang til arbejdspladsens netværk.

    Har du flere computere eller computer og iPad/tablet, skal der være en arbejdsmæssig begrundelse for, at du har brug for begge dele. I modsat fald vil du også skulle beskattes med 2.600 kr.

    Tro og love-erklæring (mobiltelefon til erhvervsmæssigt brug alene)

    Herunder er en blanket, som leder og medarbejder skal underskrive, hvis telefon kun må benyttes i forbindelse med arbejdet.

    Erklæring om beskatning af fri telefon (udlevering af mobiltelefon – privat brug)

    Når medarbejderen får udleveret telefonen, skal medarbejderen underskrive nedenstående erklæring.

    Beskatning af fri telefon og computer mv. indberettes via Lønservice (Fanebladet "ændringer" – faste tillæg/fradrag).

    Blanket til brug i forbindelse med lønrevision ved fratræden af medarbejdere i Albertslund Kommune.

    Blanketten Valg af 17-06 tillæg vedrører alene pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger.

    Der henvises til Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger mv. indgået mellem KL, BUPL og FOA - Fag og Arbejde (alene pædagogmedhjælpere).

    Det årlige tillæg afhænger af, hvor mange timer en medarbejder det kommende år vil komme til at arbejde efter kl. 17.00. Under 100 timer giver ikke anledning til indberetning af tillæg via Rollebien.

    Én gang årligt (og i forbindelse med nyansættelser eller ved væsentlige ændringer i antallet af timer fremadrettet for den enkelte ansatte) indberettes tillægget via blanketten Valg af 17-06 tillæg i Rollebien.

    Op til 40 % af tillægget kan konverteres til frihed (afspadsering). Dette skal ligeledes angives i blanketten.

    Tillæg skal sendes via Rollebaseret indgang, vedligehold medarbejder.

    Der skal udfyldes en elektronisk  blanket i Rollebaseret Indgang. Gå ind under "Løn- og personaleoplysninger", "Løn- og ansættelsesvilkår" og "Vedligehold medarbejder".

    Her vælges i menuen den ændring man ønsker at foretage. Husk korrekt ændringsdato. Hvis der ikke er et felt til netop den ændring du ønsker at foretage må du indberette det som en kommentar/bemærkning under "Tilføj evt. bemærkninger".

    Se endvidere spiseseddel til hjælp til udfyldelse af blanketten.

    Hvis en ansat er blevet oprettet ved en fejl,  eller lønnen skal stoppes,  skal der sendes en mail til Lønadministrationen på loen@albertslund.dk med anmodning om at få stoppet lønnen.

    Bemærk: For at Lønadministrationen kan nå at tilbagekalde lønnen, skal det effektueres i lønsystemet senest kl. 11.00, 3 hverdage inden lønudbetalingsdagen.

    Når der er aftalt seniorordning for en medarbejder udfyldes blanketten "Seniorordning" i Lønportalen.

    Refusion for skånejob, løntilskud, fleksjob, personlige assistenter

    Det er Lønadministrationen der sikrer, at refusionen indhentes. Dette forudsætter dog, at afdelingen/institutionen har fremsendt godkendt bevilling til Lønadministrationen.

    Pasning af døende i eget hjem

    Det er Lønadministrationen, der sikrer, at refusionen indhentes fra medarbejderens bopælskommune. Forudsætningen for dette er dog, at medarbejderens bopælskommune har givet bevilling og at den sendes til Lønadministrationen.

    Pasning af alvorligt syge børn under 18 år
    Hvis der af medarbejderens bopælskommune er bevilget fuld dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af alvorligt sygt barn under 18 år, så skal der for den pågældende medarbejder indberettes orlov uden løn. Det kan ske enten ved at udfylde en (bemærknings-)blanket under Vedligehold i Rollebaseret indgang/Løn- & ansættelsesvilkår. Eller at sende en mail til Lønadministrationen på loen@albertslund.dk (se evt. siden om orlov og tjenestefrihed).

    AKUT-refusioner

    Anvend blanketten AKUT-refusion, og upload den underskrevne blanket til Personalemappen. Når blanketten er uploadet sendes en mail (inkl vedhæftet blanket) til Lønadministrationen, der sikrer at der indhentes refusion.
    (Tillidsrepræsentanter, jf § 9 i "aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg"):

    • Stk. 1.1: TR-kurser
    • Stk. 1.2: Udøvelse af hverv
    • Stk. 1.3: Organisationsmøder

    Følgende blanketter skal udfyldes, underskrives og sendes til Lønadministrationen, når der skal indhentes refusion fra den faglige organisation:

    AKUT-refusion

    Bestyrelsesarbejde (BUPL) 

    Lederråd (BUPL)

    Der skal uploades til Personalemappen enten en skriftlig aftale eller andet materiale omkring orlov uden løn.

    Det fremsendes til Lønadministrationen enten via en mail (inkl. aftalen etc.) på loen@albertslund.dk eller det indberettes via Rollebaseret indgang/Løn- & ansættelsesvilkår som en (bemærknings)blanket.

    NB: Vær opmærksom på særlige regler for barselsorlov uden løn. Se særskilt afsnit om dette på Medarbejdersiden.

    Ansøgt afsked

    Der skal udfyldes en blanket i Rollebaseret Indgang. Gå ind under "Løn- og personaleoplysninger", "Løn- og ansættelsesvilkår" og "Fratrædelse/forlængelse".

    Blanketten tager også højde for, hvis vedkommende udtræder af arbejdsmarkedet. Lønadministrationen sender brev til vedkommende.

     

    Uansøgt afsked

    Er der brug for at afskedige en medarbejder, kontaktes Økonomi & Stab (en personalekonsulent), hvor du kan hente råd og vejledning.

    Når medarbejderen er blevet afskediget, indberetter personalekonsulenten fratrædelsen i RI til Lønadministrationen

    Korrespondance i forbindelse med opsigelsen gemmes i Personalemappen i "Disciplinære foranstaltninger". Bemærk at kun relevant leder(e) og ansatte med særlige rettigheder (fx personalekonsulenter) har adgang til mappen "Disciplinære foranstaltninger".

     

    Ved omregning af tillæg i enten 31.3.00-niveau (KTO) eller 1.1.06- niveau (Sundhedskartellet, SHK) til nuværende lønniveau anvendes altid den seneste godkendte omregningsfaktor (enten pr. 1. januar, pr. 1. april eller pr. 1. oktober)

    Anvend nedenstående link fra KRL (Kommunernes og Regionernes løndatakontor ) for at se fremskrivningsprocenten

    KTO og SHK:

    Tillidsvalgte (tillidsrepræsentanter (TR), arbejdsmilljørepræsentanter (AMR), arbejdsmiljøledere og øvrige medlemmer af MED-udvalg) skal registreres i både lønsystemet og i DEFGO.

    For tillidsrepræsentanter (TR) udfyldes ovenstående blanket.

    Her ud over skal lederen sørge for, at sende informationerne om de tillidsvalgte medarbejdere til afdelingens MED-sekretær/DEFGO-ansvarlige, som herefter sikrer, at repræsentanterne indberettes i DEFGO-systemet.

    De tillidsvalgte medarbejdere vil herefter automatisk modtage informationer og invitationer til f.eks. arrangementer, uddannelse og workshops mm fra KommuneMED, direkte i deres mailboks.

    Listen over DEFGO ansvarlige kan du se her.

    Lønfastsættelsesskema findes herunder under: "Lønforhandlingsskema" og udfyldes, når en aftale om en konkret lønindplacering er forhandlet på plads mellem Albertslund Kommune (den forhandlingsberettigede leder), og den faglige organisation (hos hvilken den pågældende medarbejder er overenskomstdækket).

    Underskrevet skema skal uploades til Personalemappen.

    Lønændringen indberettes herefter i Rollebaseret indgang/Løn- og ansættelsesvilkår/Vedligehold medarbejder. Vær opmærksom på datoen for lønændringen. Kontrollér ved samme lejlighed, at de øvrige lønelementer er korrekt.

    Lønfastsættelse i forbindelse med nyansættelser

    Ved ansættelse af ny medarbejder kan det i mange tilfælde være nok alene at indberette nyansættelsen via Rollebaseret Indgang, såfremt indplaceringen sker efter dét der allerede er aftalt i overenskomsten.
    Der er dog organisationer, der stadig ønsker, at alle lønindplaceringer i forbindelse med nyansættelse skal forhandles hver gang (fx HK og FOA (pædagogmedhjælpere)).

    I det tilfælde, at der skal forhandles løn der ligger udover overenskomsten, så skal det ske via en individuel forhandling. Skemaet hentes i Forhandlermappen, udfyldes og underskrives af parterne, hvorefter skemaet uploades til Personalemappen. Følgende skemaer anvendes:

    "Lønfastsættelsesskema KTO" (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)
    "Lønfastsættelsesskema SHK" (Sundhedskartellet)

    Indberetning af lønnen i forbindelse med nyansættelse sker i forbindelse med den generelle oprettelse i Rollebaseret indgang (det er et step i oprettelsen)

    Ændring til lønfastsættelsen

    Ved ændring i lønfastsættelsen (enten i forbindelse med forhandling af lokal løndannelse eller ved brug af tilbageløbsmidler) anvendes følgende blanketter (blanketterne ligger under menupunktet "Ændring af lønoplysninger") - men først når det underskrevne forhandlerskema er kommet retur fra den faglige organisation:

    "Ændring af lønfastsættelse KTO"
    "Ændring af lønfastsættelse SHK"

    Kvotaændring / ændring af timetal indberettes via Rollebaseret indgang/Løn- & ansættelsesvilkår/Vedligehold medarbejder.

    Inden indberetning i Rollebaseret indgang, skal der foreligge en skriftlig ansøgning fra medarbejderen, som lederen godkender/underskriver.

    Underskrevet ansøgning fra medarbejderen skal uploades til Personalemappen.

    Find information om disse her.

    Der er indført frit valg mellem løn og pension for flere overenskomstgrupper. Det fremgår af de forskellige overenskomster hvor stor en pensionsandel det frie valg omfatter. Det fremgår også, om man får enten løn eller pension, hvis man ikke aktivt selv vælger.

    Hvis man som medarbejder vil vælge noget andet end det, man automatisk ellers vil få, skal man sørge for skriftligt at informere sin leder. Det skal ske senest den 1. oktober, hvis valget skal gælde for det følgende kalenderår.

    Gå ind i Rollebaseret indgang, Løn- og ansættelsesvilkår, vedligehold medarbejder og udfyld under bemærkningsfeltet.

    Husk at underskrevet blanket skal uploades til personalemappen.

    Indberetninger i forbindelse med foreningskontingenter sker i Rollebaseret Indgang, "Løn- og ansættelsesvilkår" og "vedligehold medarbejder" .

    Her anvendes bemærkningsblanketten, hvori der skrives hvad det drejer sig om, og at lønart/tf-kode 7863 skal anvendes.

    P.t. er det kun Albertslunds Kommunale Kunstforening, der skal indberettes på denne måde.

    Blanketten "1. og 2. ledighedsdag" anvendes ved uansøgt afsked og til timelønsansatte, der inden for de sidste 4 uger har haft mindst 74 timers beskæftigelse.

    1. og 2. ledighedsdag

    Uansøgt afsked

    Husk eventuelt at sende blanketten 1. og 2. ledighedsdag til den afskedigede medarbejder, hvis vedkommende ikke har fået nyt arbejde indenfor de første 3 hverdage efter afskedigelsen (betingelserne for at være berettiget til dagpenge fremgår af blanketten ovenfor).

    Blanketten udfyldes og underskrives af den fratrådte medarbejder, som returnerer den til arbejdsstedet. Denne blanket med medarbejderens underskrift er dokumentation for, at udbetaling kan ske.

    Såvel 1. som 2. ledighedsdage indberettes af arbejdsstedet/decentralt i Tid & Tillæg via Rollebaseret Indgang når blanketten er underskrevet. Husk at isætte datoen for fratrædelsen.

    Find information om dette her.

    Generelt

    Arbejdsseddel dagplejecentret 

    Arbejdsseddel handicaphjælpere

    Arbejdsseddel månedslønnede

    Arbejdsseddel timelønnede

    Ekstratimer (flere personer)

    Ekstratimer

    Overarbejde

    Rådighedsydelse overarbejde

     Daginstitutioner

    Ifølge Overenskomst for pædagogmedhjælpere har pædagogmedhjælpere der er fyldt 55 år og som samtidig er omfattet af overenskomstens pensionsordning ret til at vælge ekstra ferie eller forhøjelse af pensionen.
    Valget skal ske senest 2 måneder før begge betingelser er opfyldt. Det valg man træffer, er gældende for hele overenskomstperioden.

    Ovenstående blanket udfyldes og underskrives af medarbejderen. Vælges forhøjelse af pension, så skal lederen indberette dette via blanketten Ændring af stamoplysninger i Lønportalen og skrive det ønskede i bemærkningsfeltet. Vælges ekstra ferie (KMD har endnu ikke haft mulighed for at ændre dette i KMDs Feriemodul i CICS'en), så skal den afholdte 7. ferieuge registreres via skufferegnskab.

    Daginstitutioner timelønnede

    Kolonitillæg

    PMF - 55 år

    Skoler

    Ifølge Overenskomst for pædagogmedhjælpere har pædagogmedhjælpere der er fyldt 55 år og som samtidig er omfattet af overenskomstens pensionsordning ret til at vælge ekstra ferie eller forhøjelse af pensionen.
    Valget skal ske senest 2 måneder før begge betingelser er opfyldt. Det valg man træffer, er gældende for hele overenskomstperioden.

    Ovenstående blanket udfyldes og underskrives af medarbejderen. Vælges forhøjelse af pension, så skal lederen indberette dette via blanketten Ændring af stamoplysninger i Lønportalen og skrive det ønskede i bemærkningsfeltet. Vælges ekstra ferie (KMD har endnu ikke haft mulighed for at ændre dette i KMDs Feriemodul i CICS'en), så skal den afholdte 7. ferieuge registreres via skufferegnskab.

    Gruppeindberetning af vikar

    PMF - 55 år

    Indberetning af time-dagpengved lejrskoleophold

    Beregning af time-dagpenge ved lejrskoleophold

    Der skal udfyldes en digital blanket i Rollebaseret Indgang. Gå ind under "Løn- og personaleoplysninger", "Løn- og ansættelsesvilkår" og "Ansæt medarbejder".

    Se endvidere den udsendte spiseseddel til hjælp til udfyldelse af blanketten.

    Der kan udbetales a´contobeløb/aperiodisk til en medarbejder hvor det viser sig, at vedkommende har fået for lidt i løn.

    Ring evt. til Lønadministrationen på 6030 eller send en mail på loen@albertslund.dk, hvor du i Emnefeltet skriver "A´conto" og en forklaring i tekstfeltet. Så sender Lønadministrationen et a conto beløb, der vil være til disposition på den ansattes NEM-konto efter 3 bankdage.

    A´conto/aperiodiske udbetalinger koster ikke noget.

    Sidst opdateret: 18. april 2024