Værd at vide på klubområdet
Information til ledere og medarbejdere, der arbejder i og omkring klubberne.
Indhold
Klub Bakkens Hjerte
(SFO2 og SFO3)
SFO2 er fra 4. klasse til og med 13 år.
SFO3 er fra 14 år til og med 17 år.
Galgebakken Torv 202
2620 Albertslund
Tlf.: 43 64 10 25
E-mail: klub.bakkens.hjerte@albertslund.dk
Leder: Lars Geil Raunkjær
Klub Svanen
(SFO2 og SFO3)
SFO2 er fra 4. klasse til og med 13 år.
SFO3 er fra 14 år til og med 17 år.
Svanens Kvt. 34
2620 Albertslund
Tlf.: 43 64 63 41
E-mail: svanen@albertslund.dk
Leder: Kirsten Lyngs Jørgensen
Klub Baunegård
(SFO2)
SFO2 er fra 4. klasse til og med 13 år.
Gl. Landevej 47
2620 Albertslund
Tlf.: 43 62 54 32
E-mail: baunegaard@albertslund.dk
Leder: Marie Iversen
Klub Storagergård
(SFO2 og SFO3)
SFO2 er fra 4. klasse til og med 13 år.
SFO3 er fra 14 år til og med 17 år.
Gl. landevej 15
2620 Albertslund
Tlf.: 43 45 40 77
E-mail: storagergaard@albertslund.dk
Leder: Michael Grønbjerg
Basecamp
Fra 4. klasse til og med 17 år.
Damgårdsvej 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 64 07 05 / 43 64 22 15
E-mail: ane.marie.kristensen@albertslund.dk
Leder: Ane Marie Kristensen
Væresteder
Ungehuset Herstedlund (gratis værested fra 10-23 år)
Hedemarksvej 14
2620 Albertslund
Tlf.: 29 31 46 15
Leder: Søren Hald
Daglig ansvarlig: Mehmet Mercan
Klub Nord (gratis værested fra 10- 23 år)
Stensmosevej 14
2620 Albertslund
Tlf.: 43 64 02 56
Leder: Jakob Hopp
Værestederne er fra 4. klasse til og med 23 år.
Det digitale betalingskort i Bakkens Hjerte og Storagergård.
Kontakt til DKE
Jonathan Gonzales er indgang til DKE i opsøgende sager. Jonathan kan kontaktes via e-mail: jonathan.gonzales@albertslund.dk eller telefonisk på 23 81 50 23.
Lea Baunsgaard Ladefoqed er indgang i enkeltsager. Klubbernes socialrådgiver har kontakten til Lea Baunsgaard Ladefoqed fra DKE, og kan kontaktes vedr. enkeltsager.
Information omkring koordinationsmøder
Koordinationsmøder er tværfaglige møder, som afholdes månedligt på hver enkel folkeskole i byen samt på Albertslund Ungecenter. Derudover afholdes et koordinationsmøde for den resterende gruppe af børn og unge, som ikke er tilknyttet kommunens folkeskoler eller AUC.
På koordinationsmøderne på skolerne deltager skoleledelse samt øvrige relevante repræsentanter fra skolen, klubleder, klubsocialrådgiver, en repræsentant fra Familieafsnittet, en lokalbetjent samt koordinator Lea Ladefoged fra Den kriminalpræventive Enhed, som er tovholder i forhold til afholdelse af disse møder.
På mødet for restgruppen deltager en uddannelsesvejleder i stedet for en skolerepræsentant.
Formålet med koordinationsmøderne er at bringe børn og unge på dagsordenen, som udviser en risikoadfærd, der giver anledning til bekymring for fremtidig eller gentagen kriminalitet og finde løsninger på tværs af fagområderne.
Hvis man har fået bevilget hel eller delvis økonomisk friplads til sit barn i klub, så har man ifølge lovgivningen ret til også at få reduceret pris for køb af hobbymaterialer.
Efter lovgivningen er kommunen ikke forpligtet til at reducere prisen på salg af mad, barsalg, ture og kolonier til børn og unge med økonomisk friplads.
I Albertslund Kommune har man politisk besluttet følgende ordning i forhold til pris-reduktioner i klubberne, når man som familie får hel eller delvis økonomisk friplads i henhold til lovgivningen:
- Til hobbymaterialer ydes prisreduktion, som foreskrevet i lovgivningen (50 eller 100 %)
- Til forplejning ved arrangementer, der erstatter måltider i hjemmet, ydes prisreduktion som foreskrevet i lovgivningen (50 eller 100 %)
- Til ture på 200 kr. eller derunder ydes som en ekstra service prisreduktion (50 eller 100 %)
- Til ture og kolonier over 200 kr. ydes som en ekstra service prisreduktion med familiens faktiske fripladsprocent
- Til mad ydes ikke prisreduktion
- Til bar-/cafésalg i øvrigt ydes ikke prisreduktion
Refusion for manglende indtægter
De økonomiske og socialpædagogiske fripladser betyder, at klubben ikke får dækket de udgifter ind, som ellers ville være blevet betalt, hvis barnet/medlemmet ikke havde friplads.
De manglende indtægter kan klubben få dækket via en konto i forvaltningen, som tilskrives klubbens driftsbudget og herunder beskrives reglerne for fripladser og hvordan refusionen indhentes.
Klubbens opgørelse over manglende indtægter pga. friplads
Det er en god idé at opgøre, hvor mange indtægter, klubben går glip af pga. fripladstilskuddene, når klubberne tager på udflugter, opkræver betaling for hobbymaterialer eller tager på koloni.
De manglende indtægter refunderes nemlig via central konto for fripladser, så klubbernes driftsbudgetter ikke belastes af, at der er børn/unge, der har friplads. På denne måde sikres det, at alle klubber har lige vilkår i forhold til de økonomiske rammer, da antallet af familier med friplads altid vil ramme skævt.
Det er op til klubben selv at afgøre, hvordan de manglende indtægter skal opgøres og hvor ofte klubben ønsker, at refusionen fra den centrale fripladskonto skal tilskrives klubbens driftsbudget.
Refusion for manglende indtægter – hvordan?
Når klubben (medarbejdere og leder afhængig af aktivitet) over en periode (1 måned, 3 måneder eller 6 måneder) har opgjort de manglende indtægter pga. fripladstilskud, udarbejdes et omposteringsbilag i Rollebien.
Omposteringsbilaget videresendes til administrativ medarbejder i Borger- og Ydelsescentret.
Betalingskort og tilskudskonto i Bakkens Hjerte og Storagergård
I to klubber er der indført betalingskort. Herunder beskrives, hvordan fripladsordningen håndteres på en anden måde, end i de øvrige klubber.
Barnets betalingskort består af to konti – en tilskudskonto (betalt af Albertslund kommune) og en forældreindbetalings-konto (betalt af forældrene). Når barnet anvender sit kort til betaling af hobbymaterialer eller ture under 200 kr. bruges tilskudskontoen først. Dækker dette beløb ikke barnets behov/forbrug i klubben i den pågældende måned, kan forældrene indsætte ekstra penge på forældreindbetalings-kontoen.
Friplads og tilskudsbeløb til køb i klubben
Selvom barnet har 100% friplads, så skal barnet anvende betalingskortet alligevel, da følgende ordning vedrørende tilskud til børn og unge med økonomisk friplads nu er besluttet politisk i Albertslund Kommune – ordningen træder i kraft, så snart betalingskortet tages i anvendelse i klubberne:
- Fripladsprocent mellem 5 - 99%:
Der indsættes på betalingskortets tilskudskonto et tilskudsbeløb på 50 kr. pr. måned. - Fripladsprocent 100%:
Der indsættes på betalingskortets tilskudskonto et tilskudsbeløb på 100 kr. pr. måned.
Denne ordning erstatter den prisreduktion, som børn og unge med økonomisk friplads tidligere har fået i klubberne i forbindelse med ture og hobbymaterialer på 200 kr. eller derunder, men som fortsat gælder i klubber, hvor der ikke er indført betalingskort.
Refusion for manglende indtægter til klubber, hvor der er indført betalingskort
Klubben har ikke tabte indtægter ved salg af varer/ture m.v. under 200 kr., da disse udbydes til en pris ens for alle børn og unge. Det er beløbet på tilskudskontoen, der er tilknyttet barnets betalingskort, der svarer til fripladsrefusionen.
Ture og kolonier over 200 kr.
Når klubben (medarbejdere og leder afhængig af aktivitet) over en periode (1 måned, 3 måneder eller 6 måneder) har opgjort de manglende indtægter pga. fripladstilskud til ture og kolonier eller andet til en udbudspris på over 200 kr., udarbejdes et omposteringsbilag i Rollebien.
Omposteringsbilaget videresendes til administrativ medarbejder i Borger- og Ydelsescentret.
Generelt om friplads - Linker til Borger.dk
I Albertslund Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet en række lukkedage i institutionerne.
- 1. maj
- Fredag efter Kristi himmelfartsdag
- Grundlovsdag
- De 3 hverdage før påske
- Dagene mellem jul og nytår - begge dage inklusiv
På øvrige skolefridage har klubberne en anden åbningstid - typisk fra kl. 10.00 - 17.00. Dette gælder for eksempel for vinterferien i uge 8 og efterårsferien i uge 42.
Hvordan forebygger klubberne, at magtanvendelse forekommer?
I klubberne arbejdes løbende med:
- Menneskesyn
Det er klubbernes holdning, at alle børn og unge skal kunne være i klubben og anerkendes for deres unikke forskellighed - Værdigrundlag
Det er klubbernes holdning, at alle børn og unge, gør det så godt de kan. Udfordringen for os er at skabe den pædagogiske ramme, der sikrer, at alle kan være her og magtanvendelse er en undtagelse - Pædagogisk praksis og værktøjer
Udvikles konstant , så de matcher brugergruppens (børn og unges) behov. - Genoprettende praksis
Vi anvender værktøjet i praksis og opkvalificerer os løbende på denne front - Omgangstone og sprog
Vi har fokus på omgangstonen og sproget blandt børn og voksne - Mobning
Vi arbejder hele tiden proaktivt i forhold til mobning og handler i forhold til alle involverede - Evaluering
Vi tager diverse konfliktsituationer op på personalemøder og søger at afdække, hvordan vi forebygger at børn og unge kommer i sådanne situationer. Her kan vi benytte tilbud om supervision og sparring fra for eksempel PPR, DKE, klubbernes socialrådgiver, Familie-afsnittet med flere - Relations-arbejde
Vi har som opgave at kende det enkelte barn/ung, så vi ved, hvordan vi kan støtte op, så den enkelte kan undgå at komme ud i situationer, hvor afmagten sætter ind - Gensidig tillid
Vi har tillid og viser tillid til alle børn og unge og andre voksne - for eksempel kollegaer
Konkrete handlinger, når magtanvendelse har fundet sted
Registrering af udøvet magtanvendelse
- Al magtanvendelse indberettes via skema, som medarbejderen udfylder
- Klubbens leder godkender registreringen/beskrivelse af hændelsesforløbet
- Leder opretter sagen i SBSYS via sags-skabelonen: Registrering af magtanvendelse på (klubbens navn), år 20XX) og journaliserer registreringen/skemaet på denne sag
Forældreinformation – forældrene informeres straks
Det er den involverede medarbejder, som øjeblikkeligt (eller så snart det er muligt) efter episoden henvender sig telefonisk til forældrene og orienterer om episoden. Ledelsen i klubben orienteres.
Evt. kan forældrene inviteres til et møde om episoden efterfølgende.
Personale – der tages hånd om personalet
Det er lederens ansvar at tage hånd om det personale, der har været involveret i eller oplevet magtanvendelsen.
Lederen inviterer så hurtigt som muligt medarbejderen til en samtale, hvor episoden gennemgås, og hvor der eventuelt tilbydes samtale gennem Falck Healthcare.
Hvis medarbejderen ønsker det, tages også en samtale med øvrige medarbejdere og de involverede medlemmer.
Episoden tages op på et personalemøde så hurtigt som muligt herefter, hvor alle bliver oplyst om episoden, og der fastlægges en handleplan for det videre arbejde i forhold til medlemmet, de andre medlemmer, forældrene og personalet.
Ved gentagne episoder med det samme medlem og/eller den samme medarbejder evalueres episoderne hver 3. måned med henblik på at forebygge at magtanvendelse sker igen.
Ovenstående er drøftet og revideret i Klubbernes MED-udvalg den 19. november 2018 samt godkendt på klubledermøde den 12. december 2018.
Visitationsprocedure for specialgruppen
Ny administrativ indmeldelsesprocedure er under udarbejdelse.
Udmeldelse sker ved barnets 18. år.
Der er ikke lovhjemmel til bevilling af kørsel til/fra KIK.
Linker til Trivselsportalen:
Ansøgning om benyttelse af ungdomsklubtilbud
Gælder for 13-årige i 7. klasse, der kun ønsker indmeldelse i ungdomsklub
Erklæring om accept af fritidstilbud - forældres samtykke
Vedrører dispensation for indmeldelse i fritidsklub for børn/unge fra 14 år.
Klubbernes socialrådgiver fungerer som sparringspartner for klubbernes ledere og personaler og er til rådighed for børn, unge og familier. Herudover fungerer klubbernes socialrådgiver som bindeled til kommunens øvrige fag-relevante instanser, for eksempel Den kriminalpræventive Enhed og Familie-afsnittet m.v.
Klubbernes socialrådgiver kan kontaktes via e-mail til enten kqh@albertslund.dk eller dagtilbudogskole@albertslund.dk eller telefonisk på 24 49 48 57.