Fratrædelsesssamtale
Det er obligatorisk at holde fratrædelsessamtaler med ledere, der stopper.
Der kan desuden afholdes fratrædelsessamtaler med andre medarbejdere som en del af opgaveoverleveringen og som led i udviklingen af arbejdspladsen.
Formål:
Formålet med en fratrædelsessamtale er at sikre feedback, som potentielt kan bruges til at udvikle arbejdspladsen fremadrettet.
Derudover kan samtalen føre til, at der sikres kontinuitet i arbejdet, og give idéer til forbedring i den pågældende stilling.
Dette kan fremadrettet være med til at forhindre, at værdifulde medarbejdere forlader arbejdspladsen i utide.
Fremgangsmåde:
Samtalen skal planlægges i god tid og bør holdes et stykke tid før afskeden.
Spørgsmålene bør sendes til medarbejderen før samtalen, så vedkommende kan nå at tænke over, hvad han/hun gerne vil sige.
Samtalen skal foregå under fortrolige forhold og uden forstyrrelser, og det er vigtigt, at medarbejderen føler, at hans/hendes perspektiv er værdsat.
Hvis medarbejderen føler, at samtalen er upersonlig og ren rutine, kan vedkommende reagere negativt eller indifferent, og svarene vil sandsynligvis ikke være særligt oplysende.
Opfølgning på samtalen:
Overvej, hvilke perspektiver fra samtalen der er relevante at bringe videre til en eventuel efterfølger i stillingen, til resten af afdelingen eller til hele arbejdspladsen.
Det kan f.eks. være forhold, der særligt bidrager til effektivitet og arbejdsglæde, en arbejdsgang, der bør tilrettelægges anderledes, fysiske arbejdsvilkår, der trænger til forbedring eller arbejdsdelinger, der skal revurderes.
Værktøj til udvikling af fratrædelsessamtaler.