Albertslund var samlet mod unges ensomhed den 6. marts
Torsdag den 6. marts var tæt på 70 mennesker samlet om ensomhed blandt unge i Albertslund til et arrangement på Albertslund Bibliotek. Der var stort engagement og spørgelyst fra de deltagende, som talte alt fra fagfolk, politikere og borgere. Det bliver muligt at se billeder og materiale fra arrangementet her på siden

Ensomhed er noget, de fleste af os oplever på et tidspunkt i livet. Men når det varer ved, kan det blive en stor udfordring.
Flere og flere unge oplever langvarig ensomhed, og det skal vi gøre noget ved! Varig ensomhed kan påvirke vores uddannelse, øge risikoen for depression og endda forkorte vores liv.
Derfor havde Albertslund Kommune arrangementet "Albertslund mod unges ensomhed". Tæt på 70 deltog i arrangementet, som blev afholdt på Albertsund Bibliotek torsdag den 6. marts 2025. I løbet af aftenen blev der delt viden om, hvad ensomhed egentlig er (og ikke er), og hvordan den kan se ud. Deltagerne fik indsigt i sammenhænge mellem ensomhed, ungdomsliv, præstation, sociale medier, fællesskaber og gruppedynamikker. Deltagerne mødte personlige fortællinger om mødet med ensomhed, som var enormt bevægende. Og sammen blev til arrangementet vendt, hvordan vi kan komme tættere på at forebygge og afhjælpe ensomhed.
I Albertslund vil vi være sammen mod unges ensomhed. Se programmet fra aftenen nedenfor.
Materiale fra aftenen
Her på siden vil løbende komme materiale fra og i tilknytning til arrangementet.
Læs Line Højland fra Ventilens oplæg om ensomhed
Programmet var:
Kl. 17.00: Velkommen ved direktør for Børn, Sundhed & Velfærd, Lise V. Bayer & borgmester, Steen Christiansen.
Kl. 17.20: Når ensomheden bider sig fast v. Line Højland, Ventilen
Hvad er ensomhed (og hvad er det ikke)? Om ungeliv og fællesskaber. Hvem rammes og hvad kan vi gøre?
Kl. 18.15: Pause
Kl. 18.25: TÆT PÅ ensomhed, v. C:NTACT
Personlige fortællinger fra unge og dialog med salen.
Kl. 19.30: Afrundring af aftenen
Refleksion og hvad tager vi med os videre
Hvad har vi hørt og veje frem v. borgmester, Steen Christiansen & Mathias Kronhjort, Handicaprådet.



Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund