Kemisk risikovurdering og APV
Kravet om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger er ophævet og erstattet af et krav om øget fokus på den kemiske risikovurdering. Nedenfor finder du hjælp til, hvad det betyder for dig på din arbejdsplads.
Det er dit lokale MED-udvalg der har ansvaret for at sikre, at der udarbejdes en kemisk risikovurdering af samtlige de farlige stoffer og materialer I har på arbejdspladsen samt for de stoffer og materialer der kan opstå, når I enten bruger eller blander noget med hinanden, som kan være farligt for medarbejderne. Det er arbejdsmiljøgruppen (leder med ansvar for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljørepræsentanten), der har den praktiske (operationelle) opgave med at lave den kemiske risikovurdering.
Som en del af den kemiske risikovurdering skal I lave en samlet oversigt over alle de stoffer og materialer I har på arbejdspladsen
Se mere nedenfor, her er blandt andet flere guides samt uddrag af AT vejledningen C.1.3. under de enkelte overskrifter nedenfor
Hvis du har brug for sikkerhedsdatablade for værnemidler indkøbt via den fælleskommunale indkøbsordning, kan du finde disse her:
Datablade til produkter indkøbt af Indkøbskontoret til kommunens arbejdspladser.
Datablade stoffer
Overfladedesinfektion sprit 85% fra Axson
Desinfektionsgel 70% fra Cytex
Hånddesinfektion 85% fra Lyreco
Produktinformation - IDZ Rapid - Spray
Værnemidler
Uddrag af AT-vejledning C.1.3. Opdateret januar 2020
For arbejde med alle typer af stoffer og materialer gælder, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger:
- At unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås
- At påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt
- At fastsatte grænseværdier skal overholdes
- Kravene ved arbejde med farlige stoffer og materialer kan illustreres således:
- Hvis der har været uheld, ulykker eller nær-ved-ulykker med farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, kan erfaringerne herfra bruges til at forebygge eller afhjælpe tilsvarende uheld og ulykker.
- Dette gælder for ethvert arbejde med farlige stoffer og materialer. Det vil sige fremstilling, anvendelse, håndtering og for alle led i arbejdsprocessen, herunder klargøring og efterbehandling.
Uddrag af AT-vejledning C.1.3. Opdateret januar 2020
Start på den kemiske risikovurdering:
- Hvilke farlige stoffer og materialer findes på arbejdspladsen?
- Hvilke sundhedsrisici og sikkerhedsrisici som fx brand- og evt. eksplosionsrisici er der?
- Hvordan kan ansatte blive udsat for de farlige stoffer og materialer? Ved:
- at indånde gasser, dampe, aerosoler eller støv?
- at have hudkontakt med stoffer og materialer, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk?
- at få det i øjnene, fx ved stænk?
- utilsigtet indtagelse?
Hvis der er farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, som ansatte kan blive udsat for, er det på tide at sige:
STOP og vurdere, om det er muligt at erstatte stoffet, materialet, arbejdsprocessen eller -metoden med noget mindre farligt.
STOP og vurdere, om det er muligt at erstatte stoffet, materialet, arbejdsprocessen eller -metoden med noget mindre farligt.
Substitution med et mindre farligt produkt
- er det muligt at bruge ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer?
- er det muligt at bruge en mindre farlig arbejdsproces eller påføringsmåde, fx bruge pasta i stedet for pulver eller rullepåføring frem for sprøjtepåføring?
Hvis JA til substitution
Gå tilbage til starten på risikovurderingen og lav risikovurderingen for de farlige stoffer og materialer, der stadig er på arbejdspladsen.
Dernæst fortsættes risikovurderingen for at finde ud af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, for at beskytte ansatte mod udsættelse. Det kan dreje sig om:
Tekniske foranstaltninger
- der kan bruges for at fjerne eller minimere hudkontakt og luftforurening, som fx indkapsling af processen
- er det ikke muligt at fjerne luftforureningen ved indkapsling, bruges punktudsug nær ved forureningskilden,
Organisatoriske foranstaltninger
der minimerer antal eksponerede ansatte, som fx bedre adskillelse af arbejdspladser, placering i særskilte lokaler eller jobrotation
Personlige værnemidler
- hvis der stadig er risiko for indånding, hud- eller øjenkontakt, skal der suppleres med egnede personlige værnemidler i form af handsker, øjenværn, overtræksdragt og/eller åndedrætsværn
Handlingsplan
Hvis der er tekniske foranstaltninger og organisatoriske foranstaltninger, der ikke umiddelbart kan laves, skal de opføres på virksomhedens APV handlingsplan med angivelse af, hvornår det skal løses, og hvem der er ansvarlig for dette.
Indtil disse foranstaltninger er sat i værk, skal der være etableret midlertidige foranstaltninger, så arbejdet i mellemtiden kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Oplæring og instruktion
Ansatte skal oplæres og instrueres i det arbejde, de forventes at udføre:
- hvordan arbejdet skal udføres,
- hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, og
- hvordan fx åndedrætsværn og handsker skal bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres korrekt.
Kontroller arbejdet
Arbejdsgiveren fører løbende tilsyn med, at oplæringen og instruktionen er tilstrækkelig og følges:
- bruger de ansatte de anviste sikkerhedsforanstaltninger?
- håndteres personlige værnemidler korrekt?
- hvis ikke, hvorfor?
Revider risikovurderingen
Hvis kontrollen viser, at arbejdet ikke kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, gentages risikovurderingen, og de nødvendige tilpasninger foretages.
Gentag oplæringen og instruktionen
Herefter gentages oplæringen og instruktionen jævnligt
Arbejdstilsynet har udarbejdet en nem guide til, hvordan du kommer godt i gang med den kemiske risikovurdering.
Vær opmærksom
på risikoen i virksomhederne, hvor der bliver arbejdet med farlige kemiske stoffer og materialer (farlig kemi) eller med arbejdsprocessoren, hvor der udvikles farlig kemi, skal der forudses og såkaldt kemisk risikovurdering. Formålet er at finde ud af, hvor og hvordan man kan prøve at blive udsat for farlig kemi, så denne risiko kan fjernes eller forebygges. Hvad kan jeg gøre?
på risikoen i virksomhederne, hvor der bliver arbejdet med farlige kemiske stoffer og materialer (farlig kemi) eller med arbejdsprocessoren, hvor der udvikles farlig kemi, skal der forudses og såkaldt kemisk risikovurdering. Formålet er at finde ud af, hvor og hvordan man kan prøve at blive udsat for farlig kemi, så denne risiko kan fjernes eller forebygges. Hvad kan jeg gøre?
Viden
Indhold
1. Kom godt i gang med kemisk risikoværdighed
2. Risikovurderingen skal være skriftligt og tilgængeligt
3. STOP risikoen
Kan du godt gå i gang med kemisk risikoværdighed Hvilken farlig kemi findes eller kan udvikle på jeres arbejdsplads?
Når jeg skal vurdere, om der er risiko for, i arbejderne kan blive udsat for farlig kemi og arbejdsprocessor, hvor der kan udvikles farlig kemi, skal jeg se på, hvilke produkter, jeg bruger og lave en produktliste over dem, sammen med sikkerhedsdatabladene. Produktliste og sikkerhedsdatablade skal være tilgængelige for alle medarbejdere.
Jeg skal tage stilling til disse syvespørgsmål, når den kemiske risikovurderende skal laves for arbejdsprocessen:
1. Hvor farlige er stoffernes og materialerne? Hvilke oplysninger om sikkerhed og sundhed giver leverandøren?
Mange af de farlige stoffer og materialister, som jeg bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketter og et sikkerhedsdatablad. Jeg kan bruge sikkerhedsdatabladet til at finde ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici, der er noget med at arbejde med produkter. Vær også opmærksom på arbejdsprocessoren, hvor der ikke er nogen direkte kemi, hvor mænd der kan udvikle farlig kemi, som fx træstøv eller svejserøg. I begge tilfælde skal jeg afgøre, hvordan jeg kan forebygge, når nogen bliver udsat for den farlige kemi.
2. Hvordan, hvor meget og hvor længe bliver medarbejderne udsat?
3. Hvordan bliver der arbejdet med farlig kemi?
Jeg skal vurdere, hvordan man vurderer varianter og intensitet af udsættelsen samt mængden af farlig kemi, jeg bruger. Jeg skal også se, hvordan jeg kan arbejde med hvordan jeg kan blive udsat for farlig kemi. Det kan fx være ved på:
- indendørs gasser, dampe, vanddråber (aerosoler) eller støv- eller få ophold og materialer på huden, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk
- få ophold og materialer i øjeblikket, fx ved stænk
- komme til at indtage stoffet, fx fordi man ikke har kasket hænder omhyggeligt inden spisning
4. Er de forebyggende funktion effektive nok? - Jeg skal vurdere, hvordan udsættelsen for farlig kemi er forebygget og hvor effektiv beskyttelsen er.
5. Er der erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser? –Jeg skal kun inddrage disse, hvis der er gennemført undersøgelser af virksomhedens egne ansatte.
6. Har Arbejdstilsynets fastat grænseværdier? - eventuelle grænseværdier skal inddrages i vurderingen.
Risikovurderingen skal være skriftlig og tilgængelig
Der skal laves og risikovurderes for hver enkelt arbejdsproces, hvor der kan udvikles eller anvendes farlig kemi. Risikovurderingen skal være skriftlig og tilgængelig til medarbejderne sammen med produktliste og sikkerhedsdatablade. Det er vigtigt, der i risikovurderingen indgår de forhold, der skal indgå i oplæringen og instruktion af medarbejderne. Det kan fx være som farlig kemi og arbejdsprocessor, som udvikler farlig kemi, der findes på arbejdspladsen og hvordan de skal håndteres.
Jeg må selv bestemme, hvordan risikovurderet skal se ud, og hvordan jeg gør det muligt for medarbejderne. På den måde kan jeg overføre risikovurderinger til konkrete forhold i virksomhederne. Risikovurderingen skal hund være i en form, som gør ved den kan udgøre grundlaget til oplæring og instruktion af de ansatte. Sikkerhedsdatablade og produktliste over farlige stoffer og materialer, der blev brugt på arbejdspladsen, skal hund altid indgå i risikovurderingen.
Jeg må selv bestemme, hvordan risikovurderet skal se ud, og hvordan jeg gør det muligt for medarbejderne. På den måde kan jeg overføre risikovurderinger til konkrete forhold i virksomhederne. Risikovurderingen skal hund være i en form, som gør ved den kan udgøre grundlaget til oplæring og instruktion af de ansatte. Sikkerhedsdatablade og produktliste over farlige stoffer og materialer, der blev brugt på arbejdspladsen, skal hund altid indgå i risikovurderingen.
STOP risikoen
Næste skridt er, når jeg skal vurdere, hvordan jeg enten helt kan fjerne eller kan beskrive medarbejderne mod at blive udsat for farlige stoffer og materialer.
Det er vigtigt, ved I vælger handling i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mul. Den rigtige rækkefølge kaldes STOP-princippet og er
Det er vigtigt, ved I vælger handling i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mul. Den rigtige rækkefølge kaldes STOP-princippet og er
1. Substitution (erstatning af givent stof),
2. Tekniske handling,
3. Organisatoriske handling og
4. Personlige værnemidler.
2. Tekniske handling,
3. Organisatoriske handling og
4. Personlige værnemidler.
STOP risikoen
Uddrag af AT-Vejledning C.1.3. Opdateret januar 2020
Oplæring og instruktion
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får effektiv oplæring og instruktion i, hvordan de skal anvende og beskytte sig mod stoffer og materialer, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får effektiv oplæring og instruktion i, hvordan de skal anvende og beskytte sig mod stoffer og materialer, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Oplæringen og instruktionen skal også ske, hvor der kan ske udsættelse for farlige stoffer i fx affald, lægemidler, kosmetik, foderstoffer og fødevarer, samt fx i brandrøg, dieseludstødningsgasser, slibe- og borestøv med respirabelt kvarts.
Oplæringen og instruktionen baseres på arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer og andre let tilgængelige kilder. Det betyder, at en betydelig del af det, der skal indgå i oplæring og instruktion er forhold, der er identificeret i den kemiske risikovurdering – fx oplysninger om, hvilke farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen, og hvordan de håndteres i arbejdsprocessen.
Formålet med oplæringen og instruktionen er således, at ansatte skal kende til
• de farer og risici der kan være forbundet med arbejdet,
• de sikkerhedsforanstaltninger der skal beskytte imod disse farer og risici,
• og i tilfælde af uheld hvordan der ydes førstehjælp, opsamles spild mm.
Arbejdsmiljøorganisationen opstiller principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion og sørger for, at der føres kontrol med, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov.
Oplæringen og instruktionen skal mindst omfatte følgende punkt 1-5:
1. De farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen, herunder stofferne eller materialernes navn, faremærkning, risici ved arbejde med og udsættelse for dem, relevante grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og andre anvisninger.
Her vil den liste over farlige stoffer og materialer, der skal udarbejdes som led i den kemiske risikovurdering, kunne indgå.
Overvej fx:
• Om der dannes farlige stoffer og materialer ved arbejdet, fx svejserøg,
• Hvilke sundhedsrisici og brand- og eksplosionsrisici, der er forbundet med de farlige stoffer og materialer, herunder indhold af nanopartikler,
• Andre anvisninger som fx vilkår i en godkendelse eller dispensation.
2. Hvordan stoffer eller materialer håndteres, bruges og opbevares sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder eventuelle anvendelsesbegrænsninger.
Overvej fx
• Hvordan de ansatte skal håndtere og arbejde med stoffet eller materialet,
• Hvordan de ansatte kan blive udsat for de farlige stoffer og materialer, som fx ved indånding af dampe eller støv, hudkontakt eller andet,
• Steder for oplagring på virksomheden, særlige krav til temperatur og fugtighed, adskilt opbevaring af visse stoffer samt krav om opbevaring i aflåst giftskab/giftrum,
• Opbevaring af flygtige stoffer, i beholdere forsynet med låg,
• Eventuelt krav til emballage ved omhældning,
• Eventuelle anvendelsesbegrænsninger, som fx for unge under 18 år, gravide og ammende ansatte, sprøjteforbud for epoxy- og isocyanatholdige produkter samt eventuelle uddannelseskrav såsom epoxyuddannelsen.
3. Korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herunder korrekt brug af værnemidler og disses placering på arbejdspladsen.
Overvej fx
• Hvilke tekniske sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes ved arbejdet, såsom procesudsug og hvordan det skal bruges,
• Om arbejdet skal foregå i særskilt lokale eller særligt afmærket og skiltet område,
• Hvilke personlige værnemidler de ansatte skal bruge, hvornår værnemidlerne skal anvendes, og hvordan de anvendes, aftages og rengøres korrekt,
• Hvor længe de ansatte skal bruge sikkerhedsforanstaltningerne, herunder oplysning om udhærdningstid for epoxy og isocyanatprodukter.
4. Sikkerhedsforanstaltninger ved uheld, f.eks. brand, spild og lignende.
Overvej fx
• Hvad de ansatte skal gøre i tilfælde af brand,
• Førstehjælp, hvis de ansatte bliver udsat for stoffer og materialer ved kontakt med hud eller øjne, ved indånding eller ved indtagelse,
• Hvordan eventuelt spild skal samles op.
5. Bortskaffelse af stoffer og materialer samt værnemidler efter endt brug og øvrig håndtering af affald, herunder særligt mærket affald.
Overvej fx
• Hvor affald, rester, spild og brugte personlige værnemidler, som fx handsker, skal afleveres,
• Eventuelt særlig beholders placering, herunder beholdere mærket for epoxy, isocyanater og kræftrisikabelt affald.
Overvej fx
• Hvor affald, rester, spild og brugte personlige værnemidler, som fx handsker, skal afleveres,
• Eventuelt særlig beholders placering, herunder beholdere mærket for epoxy, isocyanater og kræftrisikabelt affald.
Oplæring og instruktion skal gennemføres, før arbejdet påbegyndes og/eller der er risiko for udsættelse. Oplæringen og instruktionen skal gentages jævnligt.
Oplæringen og instruktionen er mundtlig. Den understøttes af skriftligt materiale,
• når der arbejdes med eller er risiko for udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer,
• når der er særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, eller
• når arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer (den kemiske risikovurdering) i øvrigt tilsiger det.
Oplæring og instruktion skal foretages på ny, hvis der sker væsentlige ændringer, herunder hvis der er tale om en ny aktivitet eller nye/skiftende omstændigheder i arbejdet med eller ved udsættelsen for farlige stoffer og materialer.
• når der er særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, eller
• når arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer (den kemiske risikovurdering) i øvrigt tilsiger det.
Oplæring og instruktion skal foretages på ny, hvis der sker væsentlige ændringer, herunder hvis der er tale om en ny aktivitet eller nye/skiftende omstændigheder i arbejdet med eller ved udsættelsen for farlige stoffer og materialer.
Hvornår understøttes oplæringen og instruktionen af skriftligt materiale
Oplæringen og instruktionen understøttes af skriftligt materiale, når der arbejdes med eller sker udsættelse for:
• Særligt farlige stoffer og materialer, som kan medføre forgiftning, kræft og andre alvorlige helbredsskader, og som fx kan klassificeres som:
o akut toksiske i farekategori 1, 2 eller 3 med H-sætning: ”Livsfarlig ved indtagelse, hudkontakt og/eller indånding” eller ”Giftig ved indtagelse, hudkontakt og/eller indånding”,
o specifik målorgantoksiske ved en enkelt eksponering i kategori 1 (STOT SE 1) med H-sætning: ”Forårsager organskader”,
o kræftfremkaldende med H-sætning: ”Kan fremkalde kræft” – dvs. stjernemærkede stoffer, materialer og arbejdsprocesser i kræftbekendtgørelsen,
o mutagene med H-sætning: ”Kan forårsage genetiske defekter”,
o reproduktionstoksiske i farekategori 1A eller 1B med H-sætning: ”Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn”,
o respiratorisk sensibiliserende i farekategori 1, 1A eller 1B (stoffer der kan give allergisk astma) med H-sætning: ”Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding”,
o hudsensibiliserende i farekategori 1, 1A eller 1B med H-sætning: ”Kan udløse allergisk hudreaktion”, samt
o stoffer og materialer som er anerkendt for deres hormonforstyrrende egenskaber,
o eller være kvælende gasser som svovlbrinte og carbonmonoxid, som fx kan dannes ved forrådnelsesprocesser i skibslaster med industrifisk, gyllebeholdere og træpillelagre.
o kræftfremkaldende med H-sætning: ”Kan fremkalde kræft” – dvs. stjernemærkede stoffer, materialer og arbejdsprocesser i kræftbekendtgørelsen,
o mutagene med H-sætning: ”Kan forårsage genetiske defekter”,
o reproduktionstoksiske i farekategori 1A eller 1B med H-sætning: ”Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn”,
o respiratorisk sensibiliserende i farekategori 1, 1A eller 1B (stoffer der kan give allergisk astma) med H-sætning: ”Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding”,
o hudsensibiliserende i farekategori 1, 1A eller 1B med H-sætning: ”Kan udløse allergisk hudreaktion”, samt
o stoffer og materialer som er anerkendt for deres hormonforstyrrende egenskaber,
o eller være kvælende gasser som svovlbrinte og carbonmonoxid, som fx kan dannes ved forrådnelsesprocesser i skibslaster med industrifisk, gyllebeholdere og træpillelagre.
• Særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx:
o Exoterme kemiske processer, hvor der udvikles varme ved processen,
o Kemiske processer, hvor der forekommer trykstigning ved processen,
o Processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.
o Kemiske processer, hvor der forekommer trykstigning ved processen,
o Processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.
Oplæringen og instruktionen understøttes endvidere med skriftligt materiale, når den kemiske risikovurdering tilsiger dette, fx når:
• Der går et stykke tid imellem, at man bruger et farligt stof eller materiale, som fx ved opsamling af spild efter uheld med farlige stoffer og materialer, ved indgreb i et lukket automatiseret system eller ved brug af farlige stoffer og materialer i et laboratorium,
• Der arbejdes med mange forskellige farlige stoffer og materialer, der kræver forskellige sikkerhedsforanstaltninger som fx forskellige typer egnede handsker, eller
• De ansatte flekser mellem forskellige arbejdsprocesser med brug af forskellige typer farlige stoffer og materialer.
• De ansatte flekser mellem forskellige arbejdsprocesser med brug af forskellige typer farlige stoffer og materialer.
Er oplæringen og instruktionen understøttet af skriftligt materiale, skal de ansatte have adgang til dette i forbindelse med oplæringen og instruktionen.
Såfremt der udarbejdes skriftligt materiale til brug ved oplæringen og instruktionen skal dette være tilgængeligt for de ansatte.
Hvad er skriftligt materiale
Formålet med at understøtte instruktionen med skriftligt materiale er at sikre, at de ansatte forstår instruktionen, kan genfinde og genopfriske instruktionen, så arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Eksempler på skriftligt materialer kan fx være:
- Beskrivelser, piktogrammer, tegninger eller en video
- En analyseforskrift eller synteseforskrift på et laboratorium med angivelse af risici ved de enkelte anvendte stoffer og sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes ved forskellige trin i analysen eller syntesen.
- Blandingsrecepter, arbejdsforskrifter eller arbejdsinstruktioner med angivelse af risici ved de enkelte anvendte stoffer og materialer og sikkerhedsforskrifter ved forskellige trin og faser i arbejdet.
Det skriftlige materiale kan være tilgængeligt enten i elektronisk form, i papirformat eller andet, blot den er let tilgængelig for de ansatte i den konkrete arbejdssituation.
For ansatte, der ikke forstår dansk, er det vigtigt at oplære og instruere på en måde, så de ansatte forstår oplæringen og instruktionen. Det kan være skriftligt materiale i form af billeder eller piktogrammer suppleret med tekst på et relevant sprog.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til sikkerhedsdatablade fra leverandører for de farlige stoffer og materialer, de arbejder med. Arbejdsgiveren skal derfor sørge for at anskaffe sikkerhedsdatabladene fra leverandørerne, hvis de ikke er blevet leveret sammen med stofferne og materialerne.
Tilsyn med arbejdet
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i dette tilsyn. Tilsyn indebærer, at arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren undersøger, om de ansatte rent faktisk udfører arbejdet på en måde, så der ikke er risiko ved arbejdet, herunder at oplæringen og instruktionen har været tilstrækkelig.
Tilsynet skal desuden omfatte kontrol af, at de planlagte foranstaltninger for sikkerhed og sundhed er egnede og mulige at bruge for den ansatte. Endelig indebærer tilsynet, at eventuelle fejl og mangler i den måde, som de ansatte udfører arbejdet på, bliver påtalt og rettet.
STOP risikoen
Hvis jeres kemiske risikovurdering har vist, at der er farlige stoffer og materialer på jeres arbejdsplads, som medarbejdere kan blive udsat for, skal jeres første skridt være at vurdere, hvordan medarbejderne kan undgå at blive udsat for dem. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.
Substitution
Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode.
Tekniske foranstaltninger
Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen, hvis det er muligt, brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning.
Organisatoriske foranstaltninger
Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler.
Personlige værnemidler
Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Hvis I fx arbejder med handsker, er det vigtigt, at det er den rigtige type handsker, og at I bruger dem rigtigt.
Links
Her finder du links til relevant materialer, f.eks. love, bekendtgørelser, skabeloner, guider osv.
- AT Vejledning C.1.3-5 om Stoffer og materialer
- AT viden: Vurder risikoen
- Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
Du kan også finde links til:
- Skabelon til Kemisk Risikovurdering (udarbejdet af Arbejdsmljøcenteret)
- Se eksempel på en kemisk risikovurdering fra Hjemmeplejen
- Se eksempel på en kemisk risikovurdering fra Rengøringsafdelingen
Eksemplerne kan anvendes som udgangspunkt for jeres egne lokale vurderinger. - PowerPoints fra kurset vedr. nye regler for arbejde med stoffer og materialer (afholdt af Arbejdsmiljøcenteret)
Sidst opdateret: 30. september 2021