Opbremsningsplan vedtaget for at sikre økonomisk stabilitet i Albertslund Kommune
Den 17. juni 2025 traf Albertslund Kommunalbestyrelse en vigtig beslutning om at implementere en omfattende opbremsningsplan for økonomien i år. Planen er udformet for at adressere økonomiske udfordringer på udvalgte velfærdsområder, hvor der har været et merforbrug på i alt 62 mio. kr. i regnskabsåret 2024. Læs her, hvad planen betyder

Læs referat fra KommuneMED den 17. juni, hvor der blev orienteret om opbremsningsplanen
Efter den første budgetopfølgning i 2025 har der vist sig behov for yderligere tiltag for at sikre, at kommunen kan opretholde serviceniveauet uden afskedigelser eller serviceforringelser. Planen indebærer ikke et ansættelsesstop eller indkøbsstop, men der implementeres strategier for at reducere forbruget på en række områder.
Overordnede tiltag i opbremsningsplanen omfatter:
- Generelle forbrugsreducerende tiltag
- Specifikke tiltag på områder med økonomisk pres
- Gennemgang af økonomiske forventninger
- Vurdering af igangværende anlægsprojekter
For at sikre, at planen kan overholdes effektivt, vil der være tilbageholdenhed med indkøb og kompetenceudvikling, hvor det er muligt at udskyde til 2026. Nyansættelser udskydes generelt til januar 2026 med undtagelse af stillinger, der vil medføre øget brug af vikarer eller at helt nødvendige opgaver ikke kan løses, hvis ikke stillingen besættes.
Vigtigst af alt er, at planen sikrer, at der ikke bliver behov for afskedigelser eller serviceforringelser. Det forventes, at de implementerede tiltag vil frigøre ca. 30 mio. kr., som er afgørende for at balancere budgettet.
Det er vigtigt at understrege, at det en generel udfordring for landets kommuner, at flere og flere børn, unge og voksne skal have specialiserede tilbud, og at det presser de kommunale økonomier, som er baggrunden for, at opbremsningsplanen er nødvendig.
Kommunalbestyrelsen opfordrer til åbenhed og dialog
Alle ledere er blevet opfordret til at informere deres medarbejdere om planen, og der vil blive afholdt informationsmøder for at besvare spørgsmål og klargøre eventuelle bekymringer. Medarbejderrepræsentanter opfordres til at kontakte Økonomi & Stab, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger for at undgå misforståelser.
Desuden kan det altid være en god idé at gå til ens nærmeste leder, hvis man har spørgsmål eller undres over noget i forbindelse med opbremsningsplanen her.
Planen er afgørende for at sikre, at Albertslund Kommune fortsat kan levere velfærd med kvalitet til borgerne og samtidig sikre en økonomisk ansvarlighed.
Vi har altså en fælles opgave i planen her, så vi sammen kan komme godt igennem 2025.

Følg med i Kommunalbestyrelsens arbejde
Følg med i det lokale demokrati. Læs om medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, læs dagsordener, referater, politikker m.m.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund

Én kommune - én organisation
Albertslund er den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Det er vores vision. Vi er stolte af vores kommune, vores opgave og vores indsats. Vi er én kommune og én organisation. Det er også navnet på vores styringskoncept, som du kan læse mere om her på medarbejdersiden.