Sammen om den nye ældrelov
Ny ældrelov er trådt i kraft den 1. juli – vi implementerer i et tempo, hvor alle kan være med. Læs mere her

Fra 1. juli 2025 gælder en ny lov for ældrepleje i hele Danmark – også her i Albertslund Kommune. Den nye lov betyder, at vi fremover skal arbejde på en ny måde. Men bare rolig: Vi starter stille og roligt op, så alle kan være med.
Vi begynder med de nye borgere
I første omgang gælder den nye lov kun for borgere, der ikke tidligere har fået hjemmepleje. På den måde kan vi øve os og samle erfaringer, inden vi senere ændrer for borgere, som allerede modtager hjælp.
Fra pakker til forløb
I dag arbejder vi med pakkeløsninger, hvor hjælpen er detaljeret beskrevet. Fremover vil borgerne få tildelt det som kaldes et helhedsplejeforløb – en overordnet ramme, hvor hjælpen kan justeres efter behov. Justeringen sker løbende i en dialog mellem borger, faglig leder i hjemmeplejen og visitator.
Vi arbejder i faste, selvstyrende teams
Siden 3. februar 2025 har hjemme- og sygeplejen arbejdet i faste selvstyrende teams. Hvert team har ansvar for en fast gruppe borgere og koordinerer selv hjælpen i samarbejde med borger. Det giver mere sammenhæng og bedre samarbejde – både internt og med borgerne.
Vi indfører gradvist – med fokus på bemanding
I perioden 1. juli til 1. oktober 2025 arbejder vi med opstartsmodeller, som gradvist optrappes. Det sikrer, at vi har den nødvendige bemanding og tid til at implementere på en god måde, således vi kan lære undervejs af de erfaringer vi gør os.
Du kan give ris og ros
Der bliver hængt plakater op med en QR-kode, hvor du som medarbejder nemt kan sende dine erfaringer – både ris og ros. Alle ledere på ældre- og sundhedsområdet i ÆSS følger implementeringen tæt og bruger tilbagemeldingerne til at justere undervejs. Du kan også give ris og ros og komme med ideer ved at følge linket lige nedenfor.
Tidslinje – overblik over næste skridt
- 1. juli 2025: Ældreloven træder i kraft
- 1. juli – 1. oktober: Opstartsmodeller, læring og optrapning
- Efterår 2025: Plan for revisitation af eksisterende borgere
- 2025–2027: Løbende justering og udvikling af forløb
- 1. juli 2027: Ældreloven skal være fuldt indfaset.
Vi gør det sammen
Vi ved, at forandringer kræver tid og tryghed. Du får løbende information, sparring og støtte. Og vi tager det i et tempo, hvor alle kan være med.
Mere information
Læs mere om ældreloven hos Ældreministeriet
Læs Kommunalbestyrelsens beslutning om de fem helhedsplejeforløb

Følg med i Kommunalbestyrelsens arbejde
Følg med i det lokale demokrati. Læs om medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, læs dagsordener, referater, politikker m.m.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund

Albertslund Indefra
I serien Albertslund Indefra er medarbejderne i Albertslund Kommune i centrum. I videoer møder du forskellige medarbejdere, som fortæller om deres oplevelser af at være medarbejder i Albertslund Kommune og hvad der driver dem i deres arbejde.