Gå til hovedindhold

Dagtilbud samlet til kickoff for Et styrket almenområde

Torsdag den 2. oktober blev den sidste af tre kickoff-aftener afholdt, hvor vi har haft samlet omkring 300 medarbejdere fra dagtilbuddene i Albertslund. Det er en del af programmet for Et styrket almenområdet i Albertslund Kommune

3. okt. 2025

Indhold

    Torsdag den 2. oktober blev den sidste af tre kickoff-aftener afholdt, hvor vi har haft samlet omkring 300 medarbejdere fra dagtilbuddene i Albertslund. Det er en del af programmet for at lykkes med et styrket almenområde i Albertslund Kommune, som politikerne har prioriteret for de kommende år.
     
    Medarbejderne fra dagtilbud har været samlet for at stille skarpt på det fælles menneske- og børnesyn, og hvad det kræver af de fagprofessionelle at styrke almenområdet, herunder fokus på det pædagogiske personales relationskompetence. 

    Det er altid godt at øve sig i den disciplin, når målet er det sorte bælte i relationer. Vi har fokus på et fælles humanistisk menneskesyn, hvor ALLE børn har betydning og er vigtige – men hvordan viser vi det til børnene? Det er noget af det, der har været på spil de tre aftener, og som deltagerne har fået indspark til og været i dialog om.

    Tak for gode aftener!

    Sidst opdateret: 3. oktober 2025