Gå til hovedindhold

Borgmester Steen Christiansen flyttede kontoret til Egelundskolen

Onsdag den 15. november havde borgmester Steen Christiansen flyttet sit kontor til Egelundskolen. Eller kontor er så meget sagt, for kontortiden var byttet ud med et flot og travlt program, som Egelundskolen havde lavet til borgmesteren

16. nov. 2023

Indhold

    Onsdag den 15. november havde Steen Christiansen flyttet kontoret til Egelundskolen

    … eller kontor er så meget sagt. For kontortid var der intet af, men i stedet et travlt og godt program, hvor borgmester Steen Christiansen var med i klasselokalerne, bl.a. i 8.A der havde fysik og kemi på skoleskemaet. Katrine Bro-Valentin viste rundt i klasser med særlige indsatser – og matematik- og læsevejledere satte borgmesteren ind i, hvordan de på skolen arbejder med at styrke de faglige kompetencer indenfor de fag. Tid med tillidspersoner og arbejdsmiljørepræsentant fik sat rammerne i perspektiv og skoleleder Flemming Hartmann rundede borgmesterens skoledag af med en rundvisning og et ønske eller to, nu hvor julen nærmer sig😉

    Om sin første skoledag i lang tid, siger borgmester Steen Christiansen;

    Det har været en fornøjelse at møde elever, lærere og ledere på Egelundskolen. Her er dedikerede og engagerede lærere, pædagoger og ledere, som gør en kæmpe forskel hver dag. Og elever som både lytter og lærer, men også elever som har det svært. Det er en udfordring for det enkelte lærerteam, men rejser også spørgsmålet om, hvordan vi generelt indretter folkeskolen og bakker op om, vores fælles skole. Men; rigtig godt gået af Egelundskolen.”

    Program
    Borgmesterens program på Egelundskolen var fuld af gode indslag, som fremgår nedenfor.


    Kl. 9.10                    Morgenbord med skolens ledelse

    Kl. 10.00                  Fysik/Kemi undervisning på Egelundskolen ved 8.A og Jonas Karmann

    Kl. 10.45                  Styrkelse af de faglige kompetencer i dansk og matematik ved matematikvejleder Birger
                 Tønnesen og læsevejleder Eva Juul Sørensen

    Kl. 11.30                  Pause

    Kl. 11.50                  Frokost i personalerummet

    Kl. 12.10                  Klassebesøg. Resursecenterets opgaver v. koordinator Katrine Bro-Vallentin

    Kl. 13.50                  Samtale med TR for lærerne Louise Haarh og for pædagogerne Peter Nissen

    Kl. 14.20                  Afrunding med skoleleder Flemming Hartmann inkl. rundvisning

    Sidst opdateret: 16. november 2023