Gå til hovedindhold

Prøvevalg afholdt på rådhuset

Torsdag den 14. november blev der ringet med valgklokken på rådhuset. I Albertslund Kommune er vi nemlig ved at implementere et nyt og bedre valgsystem ligesom de er i landets andre kommuner. For at prøve det af, inden det bliver alvor, blev der afholdt prøvevalg torsdag den 14. november. Ifølge valgkoordinator Morten Michaelsen forløb prøvevalget godt

14. nov. 2024
  • Læs op

Indhold

    Prøvevalget blev afholdt på Albertslund Rådhus, hvor det normale valgteam, der sørger for valghandlingen på Egelundskolen, var samlet for at få erfaringer. 

    Ifølge Morten Michaelsen, der er valgkoordinator forløb prøvevalget godt. Han siger: 

    "Valget gik godt. Vi afholdt prøvevalget for at få erfaringer, så vi kan lave en vandtæt drejebog for at holde valg i det nye system."

    Om nogle af forbedringerne i det nye valgsystem, siger Morten Michaelsen desuden:

    ”Fordelene ved det nye system er, at der er nogle data, der håndteres mere automatisk. Det betyder færre trin i processen, hvor der skal tastes. Og det er lig med færre fejlkilder - altså led i processen, hvor der kan ske menneskelige fejl. Samtidig er det nemmere at få et overblik over de forskellige processer i det nye system."

    Til de medarbejdere, der stemte ved prøvevalget, var der valgtraditionen tro snolder.

    I februar er der igen et prøvevalg, hvor alle offentlige valgmyndigheder deltager samtidig.

    … og så bliver det spændende at se, hvornår det nye system skal prøves af i den virkelige verden. Om ikke før bliver det ved kommunalvalget den 18. november 2025.

    Sidst opdateret: 14. november 2024