Gå til hovedindhold

Fertilitetsbehandling

Registrering af fravær i forbindelse med fertilitetsbehandling.

26. aug. 2021

Indhold

    Fravær til fertilitetsbehandling er omfattet af "Aftale om fravær af familiemæssige årsager".

    I forbindelse med OK18 blev parterne enige om følgende

    Ret til fravær med løn ved fertilitetsbehandling

    Parterne er enige om pr. 1. april 2019 at udvide retten til fravær med løn på grund af undersøgelser og behandlinger for barnløshed til at gælde alle ansatte, der er i fertilitetsbehandling, som skyldes sygelige forhold.

    Konkret indsættes følgende reviderede § 4 med bemærkning i Aftale om fravær af familiemæssige årsager:

    Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barn-løshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom.

    Bemærkning:

    Bestemmelsen omfatter alle ansatte, der undersøges og/eller behandles for barnløshed, som skyldes sygelige forhold. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at den ansatte undersøges eller behandles. Det er en lægelig vurdering, om der er tale om et sygeligt forhold. Der kan evt. indgås aftale efter lov om sygedagpenge § 56, hvis betingelserne er opfyldt. Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til syge-dagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser herom.

    Ovenstående betyder:  

    Indtil 1. april 2019 er det kun hvis man er er den, der ikke er fertil, at man har tjenestefri med løn til fertilitetsbehandling og kun hvis det skyldes sygelige forhold.

    Efter 1. april 2019 vil det også være den part, der IKKE er fertil, der har ret til fravær med løn såfremt det skyldes sygelige forhold, og at den ansatte undersøges eller behandles. Eksempel: En mandlig ansat kan godt være i stand til at producere børn, men konen kan ikke pga sygelige forhold. Men manden med-undersøges/behandles og kan derfor godt få fri med løn til fertilitetsbehandling.

    Registrering i rollebien

    Hvis en medarbejder skal være fraværende i forbindelse med fertilitetsbehandling registreres fraværet i Rollebien som "Tjenestefri med løn". Når man vælger dette felt, kan man, så dukker der et felt mere op, hvor man kan vælge årsag og her vælger man "Besøg hos speciallæge". I kommentarfeltet kan man skrive, at det er til fertilitetsbehandling i henhold til aftale om fravær af familiemæssige årsager.

     

    Sidst opdateret: 24. februar 2022