Sprogindsats med Dorthe Damefrisør og Kim Købmand rykker

Børnene i daginstitutionerne i Albertslund sprogvurderes første gang, når de er tre år, så de pædagogiske medarbejdere ved, hvor de skal sætte ind og hvad de skal være særligt opmærksom på, for at hjælpe de børn, der har sprogvanskeligheder.

Det er også tilfældet i Børnehuset Kastanjen, hvor de arbejder tematisk og systematisk omkring de seks læreplanstemaer, som dagtilbudsloven foreskriver. Det gælder også, når det handler om sprogindsatsen og arbejdet med den tidlige indsats. Når børnene nærmer sig skolealderen intensiveres sprogindsatsen, og børnene sprogvurderes igen i september inden skolestarten den 1. maj.

Helenes hælebar ligger i Lydbyen
I perioden fra september og til skolestart arbejder de i Børnehuset Kastanjen helt systematisk med et koncept, der hedder Lydbyen. Lydbyen består af borgere med hvert bogstav, f.eks. Dorthe Damefrisør, Kim Købmand og Postbud Pil. I storbørnsgrupperne, som børnegrupperne med kommende skolebørn kaldes, arbejder de så med hvert bogstav i to uger ad gangen med omdrejningspunkt i fortællinger om byens borger med det konkrete bogstav, f.eks. Dorthe Damefrisør når de arbejder med d.

”Vi er rigtig glade for Lydbyen som koncept for at arbejde med de store børns sprog. Det giver et godt grundlag for at arbejde med de forskellige bogstaver og lyde bygget op om borgerne i Lydbyen og de fortællinger, der er knyttet til dem,” siger Thomas, der er pædagog i den ene af to storbørnsgrupper i Børnehuset Kastanjen.

Han suppleres af Susanne, der er pædagog i børnehusets anden storbørnsgruppe. Hun siger:

”Vi arbejder med Lydbyen tre dage i ugen. Det kan være med Grete og sin gårdbutik eller Helene og sin hælebar. Og ofte tager vi på virksomhedsbesøg, så vi kommer ud i lokalmiljøet. F.eks. besøgte vi skomageren i Albertslund Centrum, da vi arbejdede med Helenes hælebar og en frisør i Trippendalcenteret, da det var d og Dorte Damefrisør, vi arbejdede med. Og jeg synes det er så flot, hvordan de ude i byen tager imod os med åbne arme.” 

Disse virksomhedsbesøg giver børnene og de voksne endnu mere at snakke om, og dermed forstærkes sprogindsatsen yderligere. De to pædagoger fortæller også begejstret om, hvordan de har arbejdet med bogstavet p med udgangspunkt i Postbud Pil fra Lydbyen. I den forbindelse skrev børnene selv breve til deres familie – og den ene gruppe cyklede ud med brevene og den anden frankerede brevene, fandt en postkasse og sendte dem med den spænding, som det fører med sig.

Susanne nævner også, hvordan hun har samlet emballage i en periode derhjemme og bragt med i Kastanjen for at lave Kim Købmands butik med mælk, shampoo, cornflakes osv. Den har de så brugt som ramme for en masse lege, som også er med til at stimulere børnene sprog. Og konceptet gavner alle – både de børn med styr på sproget og de børn, der har sprogvanskeligheder.

Indsatsen i Kastanjen bakkes op af et forældresamarbejde, hvor forældrene via Aula får kopier af de historier fra Lydbyen, som knytter sig til den person og det bogstav, de arbejder med i børnegrupperne. Billederne fra de forskellige virksomhedsbesøg giver på samme måde forældre mulighed for at støtte sprogarbejdet derhjemme, f.eks. over aftensmaden, hvor de kan snakke om besøgene eller om Dorthe Damefrisør i Lydbyen.

Succes med sprogindsatsen  
Børnene, der skal starte i skole/SFO den 1. maj, blev igen sprogvurderet i slutningen af januar. Her viste det sig, at ud af de 10 børn i Børnehuset Kastanjen, som ved vurderingen i september lå til at skulle have ekstra støtte i basisdansk i skolen, nu kun er et barn med det behov. Altså er der i år blot et barn fra Kastanjen, som skal have ekstra ressourcer i skolen for at kunne tilegne sig de kompetencer indenfor det danske sprog, som er nødvendig for at kunne tilegne sig viden.

Samlet set er det lykkedes dagtilbuddene i Albertslund i år at rykke flere end normalt fra sprogvurderingen i september til den i januar, som indgår i overleveringen til skolerne. Det er således lykkedes at rykke over 20 børn fra at have behov for ekstra ressourcer i basisdansk til ikke at have det. Det er positivt på flere parametre. For det første er det vigtigt for børnene at kunne dansk, så de kan indgå i børnefællesskaber, som er et afgørende grundlag for deres skolegang. Og en god skolestart har stor betydning for børnenes læring gennem hele skoleforløbet. Samtidig betyder det at færre har brug for basisdansk, at skolerne sparer ressourcer, som de kan bruge på andet, der kan skabe værdi i børnehøjde. 

Det positive ryk er lykkedes i et samarbejde i institutionerne og med skolerne og pga. et større fokus på sprog – f.eks. med Lydbyen i Børnehuset Kastanjen. Men også pga. en tidlig indsats i dagtilbuddene.