Gå til hovedindhold

Høring og udtalelse fra skolebestyrelser og SFO-råd til politikerne

-

14. jul. 2021
  • Læs op

Indhold

    Hvad er en høring?


    Kommunalbestyrelsen udbeder sig af og til skolebestyrelsernes udtalelse om et emne, et forslag eller et nyt tiltag. Skolebestyrelsen skal høres i følgende sager:

    - ændringer i skolestyrelsesvedtægten kap. 1-6, der besluttes af Kommunalbestyrelsen (d.v.s. ikke i ændringer, der er begrundet i ændring af Folkeskoleloven)

    - principielle ændringer af skoledistrikterne i vedtægtens Bilag 1A (dvs. ændringer som ikke er småjusteringer, begrundet i årets fordeling af elever i forbindelse med elev/klassetalssagen)

    - større projekter af generel eller politisk karakter, der har betydning for undervisningens organisering, indhold ell. lign. (f.eks. "Sammenhæng i barnets liv", Læsekulturprojektet")

    At skolebestyrelsen skal høres betyder principielt, at skolebestyrelsen har udtalepligt, idet bestyrelserne skal rådgive politikerne i beslutningen. Høringssvaret kan dog godt være, at "skolebestyrelsen tager ændringen til efterretning".

    Hvem sender et materiale til høring?


    Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter at sende en sag til høring i skolebestyrelsen, samt hvem der er høringsparter. Proceduren er som følger:

    1. Kommunalbestyrelsen beslutter at sende en sag til høring i skolebestyrelserne
    2. Skolebestyrelserne udtaler sig
    3. Mødesagen udarbejdes i Skoler og Uddannelse, og høringssvarene inddrages i belysning af sagen

    Udtalelse


    Skoler og Uddannelse sender af og til sager til skolebestyrelsen, som bestyrelsen har mulighed for at udtale sig til.

    Skolebestyrelserne skal have mulighed for at blive hørt i følgende typer af sager:

    - sager der vedrører den enkelte skole (eks. ombygninger)

    - Skoler og Uddannelsers oplæg til budgettet

    - elev/klassetalssagen

    - normeringsændringer i skolefritidsordninger

    - ferieplanen

    Tidsfrister for høring og udtalelse


    Høringsfristen bør være min. 4 uger (angivet i folkeskoleloven). Skoler og Uddannelse tilstræber, at fristen er minimum 6 uger.

    Elev/klassetalssagen er dog undtaget denne frist, da fristen af hensyn til forældrene og sagens politiske behandling er nødsaget til at være kortere i dette tilfælde.

    SFO-råd


    SFOrådene er ikke officielle høringsparter men udtaler sig gennem skolebestyrelsen.

    I følge styrelsesvedtægtens § 6 bør skolebestyrelsen så vidt muligt invitere en repræsentant for hvert SFO-afdelingsråd, når skolebestyrelsen behandler sager, der vedrører SFO.

    Dette gælder f.eks. behandling af afdelingens oplæg til budgettet, elev/klassetalssagen og ferieplanen, hvor afdelingsrådet skal orienteres gennem skolebestyrelsen. SFOrådet kan evt. fremsende sin egen udtalelse, men den bør fremsendes gennem skolebestyrelsen.

    Høringsfristen bør være min. 4 uger (angivet i folkeskoleloven). Skoler og Uddannelse tilstræber, at fristen er minimum 6 uger. Elev/klassetalssagen er dog undtaget denne frist, da fristen af hensyn til forældrene og sagens politiske behandling er nødsaget til at være kortere i dette tilfælde. SFOrådene er ikke officielle høringsparter men udtaler sig gennem skolebestyrelsen. I følge styrelsesvedtægtens § 6 bør skolebestyrelsen så vidt muligt invitere en repræsentant for hvert SFO-afdelingsråd, når skolebestyrelsen behandler sager, der vedrører SFO.Dette gælder f.eks. behandling af afdelingens oplæg til budgettet, elev/klassetalssagen og ferieplanen, hvor afdelingsrådet skal orienteres gennem skolebestyrelsen. SFOrådet kan evt. fremsende sin egen udtalelse, men den bør fremsendes gennem skolebestyrelsen.

    Sidst opdateret: 14. juli 2021