Trivselsmåling og APV 2026
Find alle oplysninger om Trivselsmåling og APV 2026 på denne side
Albertslund Kommune gennemfører sin næste trivselsmåling og APV i foråret 2026.
Der har i Albertslund Kommune været en tradition for at kombinere trivselsmålingen med den lovpligtige APV, og det vil også ske denne gang.
Formålet med Trivselsmåling og APV 2026 er, at målingen bidrager til at bevare eller højne trivsel og arbejdsglæde på kommunens arbejdspladser og at eventuelle arbejdsmiljøproblemer afdækkes, løses og forebygges fremadrettet.
På baggrund af et generelt ønske om, at kortlægning af arbejdsmiljøet i højere grad end tidligere skal ske dialogbaseret, vil den kommende måling bestå af en spørgeskemaundersøgelse (med færre spørgsmål) og en trivselsdialog på arbejdspladserne.
Tids- og aktivitetsplan
|
18.03.2026 |
Store MED dag. På dagen planlægger arbejdspladsMED/trio/arbejdsmiljøgruppen hvordan Trivselsmåling og APV 2026 skal foregå på arbejdspladsen. |
|
08.04.2026 |
Spørgeskemaundersøgelsen udsendes |
|
22.04.2026 |
Spørgeskemaundersøgelsen lukkes kl. 23.59 |
|
05.05.2026 |
Hovedresultater præsenteres for Chefforum og KommuneMED |
|
05.05.2026 |
Resultatrapporter frigives |
|
05.05.2026 06.05.2026 11.05.2026 |
Introduktionswebinarer, hvor lederne introduceres til hvordan man tilgår resultatrapport og laver handleplaner. |
|
11.05.-30.06.2026 |
Der gennemføres trivselsdialoger og udarbejdes handlingsplaner |
|
30.06.2026 |
Deadline for udarbejdelse af handlingsplaner |
|
11.05.2026 -> |
Gennemførsel af handlingsplaner |
FAQ: Alt det du skal vide om APV-processen i kort form
Målet med Trivselsmåling og APV 2026 er:
-
At bidrage til at højne trivsel og arbejdsglæde på kommunens arbejdspladser.
-
At eventuelle arbejdsmiljøproblemer afdækkes, løses og forebygges fremadrettet.
Trivselsmåling og APV 2026 består af forskellige aktiviteter:
-
Store MED-dag den 18. marts for MED- og arbejdsmiljøorganisationen er kick off for målingen. På dagen planlægger hvert MEDudvalg/trio/arbejdsmiljøgruppe den lokale proces på arbejdspladsen.
-
En spørgeskemaundersøgelse i perioden den 8. april til den 22. april.
-
Trivselsdialoger på arbejdspladserne i perioden fra 1. maj til ultimo juni.
-
Handleplaner, der beskriver de arbejdsmiljø og trivselsindsatser arbejdspladsen vil iværksætte på baggrund af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og trivselsdialogen, skal være udarbejdet inden 1 juli. Der arbejdes herefter med indsatserne, som kan være af kortere eller længere varighed.
MED- og arbejdsmiljøorganisationen er ansvarlige for at koordinere og gennemføre lokale aktiviteter.
HR og Løn er ansvarlig for gennemførsel af målingen samt aktiviteter på tværs af organisationen.
Fastansatte, der var ansat 1. februar 2026, inviteres til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder uanset antal timer pr. uge, om man er unge arbejdere, studentermedhjælpere m.v.
Ansatte, der er fratrådte eller på orlov inviteres som hovedregel ikke. Ansatte, der er tiltrådt efter 1. februar 2026, honorarlønnede, privatudpegede hjælpere m.fl. deltager ikke i spørgeskemaundersøgelsen.
Kontakt din leder, hvis du mener, at du bør deltage i undersøgelsen og ikke har modtaget en invitation.
Det er vigtigt, at trio/arbejdsmiljøgrupperne også er opmærksomme på at inddrage de medarbejdere som ikke deltager i spørgeskemaundersøgelsen i drøftelserne om udvikling og forbedring af arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, ligesom medarbejderne, der er startet efter 1. februar godt kan deltage i trivselsdialogen på arbejdspladsen.
Det fremgår af spørgeskemaet, i hvilken enhed din besvarelse bliver registreret. Hovedreglen er, at det er den enhed, hvor man har flest timer.
Spørgeskemaundersøgelsen foregår i perioden den 8. april til den 22. april.
Den dag, undersøgelsen starter, får du tilsendt en mail fra Enalyzer med et personligt link til undersøgelsen.
Mailen sendes til din arbejdsmail eller til din e-boks.
Ja, du må gerne bruge tid på at besvare spørgeskemaet i arbejdstiden. Måske har MED/trio eller arbejdsmiljøgruppen aftalt, hvornår der afsættes tid til at besvare spørgeskemaet. Det kan f.eks. være i slutningen af et personalemøde eller i frokostpausen.
Er der ikke lavet fælles aftaler, så tal med din leder og kolleger, hvornår det passer bedst.
Det tager ca. 10 minutter at besvare spørgeskemaet.
Resultatrapporterne vil være tilgængelige i kommunens nye APV-system (Enalyzer) fra den 5. maj.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der gennemføres Trivselsmåling og APV, og arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i hele processen. MED-organisationen indgår i arbejdet, jf. den lokale MED-aftales § 10.
I Albertslund Kommune er det KommuneMED, der i samarbejde med HR og Løn planlægger og koordinerer processen. Men hele MED- og arbejdsmiljøorganisationen indgår i arbejdet, ligesom alle ansatte har en vigtig rolle i at besvare spørgeskemaet og deltage i trivselsdialogerne på arbejdspladsen.
MED- og arbejdsmiljøorganisationen har ansvaret for at sikre en god proces lokalt på arbejdspladsen og i afdelingen.
Svar på spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø afgives anonymt. Din leder vil altså ikke få at se, hvad du har svaret. Formålet er, at alle medarbejderne kan besvare spørgsmålene ærligt, så undersøgelsen giver et så retvisende billede af arbejdsmiljøet og trivslen som muligt - og uden at den enkelte medarbejders svar kan identificeres.
For at sikre anonymiteten skal der være mindst 5 besvarelser i en enhed, for, at de vises i en svarrapport. Er der ikke det, er besvarelsen heldigvis ikke ’spildt’, den vil nemlig indgå i resultatrapporter for de organisationsniveauer, der ligger over enheden.
Svar på spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø er ikke anonyme. Dette skyldes behovet for at kunne identificere konkrete fysiske fejl og mangler.
Trio/arbejdsmiljøgruppen vil have adgang til at se, hvem der har svaret hvad. Formålet er, at trio/arbejdsmiljøgruppen kan følge op på konkrete problemer i det fysiske arbejdsmiljø. At få viden om, at der opleves træk, kulde, eller andet et eller andet sted i en større bygning, men ikke hvor, gør det svært at løse problemet.
Du skal være opmærksom på at fritekstbesvarelserne vedr. de fysiske forhold gengives præcist med det, der er blevet skrevet, så det er en god ide at være opmærksom på, hvordan du formulere dig.
Når du svarer på spørgeskemaet vil det tydeligt fremgå, når du går fra spørgsmålene, der besvares anonymt, til spørgsmålene, der besvares ikke-anonymt.
Enalyzer indsamler og behandler data for Albertslund Kommune. Data opbevares sikkert og anvendes kun til trivsel- og arbejdsmiljøarbejde.
Efter undersøgelsen bliver dataene brugt til at udarbejde resultatrapporter til enhederne som danner grundlag for drøftelser med medarbejderne, om hvordan vi skal udvikle og forbedre arbejdsmiljøet og trivslen i enhederne, afdelingerne og i Albertslund Kommune mere generelt.
Enalyzer indsamler og behandler data for Albertslund Kommune. Data opbevares sikkert og anvendes kun til trivsel- og arbejdsmiljøarbejde.
Der følges op på resultatrapporterne i MED/trio/arbejdsmiljøgruppen og når der gennemføres trivselsdialog-møder på arbejdspladsen.
I forbindelse med trivselsdialog-møderne laves der handlingsplaner, der beskriver de nødvendige tiltag for at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet og trivslen, og herefter skal de aftalte tiltag implementeres. MED- og arbejdsmiljøorganisationen overvåger fremskridt og sikrer, at de nødvendige ændringer bliver gennemført. Der evalueres regelmæssige på effekten af de igangsatte tiltag og handlingsplaner kan justeres, hvis det er nødvendigt.
Du opfordres til at give feedback og rapportere eventuelle vedvarende eller nye arbejdsmiljøproblemer til MED/trio/arbejdsmiljøgruppen.
Brug din arbejdsmiljørepræsentant!
Det er arbejdspladsens MED-udvalg, der planlægger hvordan trivselsdialogen skal foregå på din arbejdsplads.
HR & Løn opfordrer til, at man på arbejdspladser, hvor det er muligt, inviterer til at deltage i trivselsdialogen.
Inviteres du til trivselsdialogen er det obligatorisk at deltage – ligesom i alle andre personalemøder.
Nej, men din deltagelse er super vigtig.
På arbejdspladsen påvirker vi hinandens arbejdsmiljø gennem de relationer, vi har med hinanden, og den måde, vi sammen tilrettelægger og udfører arbejdet på. Med andre ord er vi hinandens arbejdsmiljø.
Ledelse og ansatte har en fælles opgave i at samarbejde om at medvirke til at forebygge og løse problemer i arbejdsmiljøet.
Som medarbejder har man pligt til at medvirke til et godt arbejdsmiljø. Konkret indebærer det bl.a. at meddele eventuelle fejl og mangler, som kan udgøre en arbejdsmiljømæssig risiko til ledelsen og/eller arbejdsmiljøgruppen. Dette kan du bl.a. gøre, ved at besvare spørgeskemaundersøgelsen.
Albertslund Kommune samarbejder med en ny leverandør i forbindelse med denne måling. Leverandøren har ikke adgang til data fra tidligere målinger. Derfor laves der ikke historisk benchmark i enhedsrapporterne.
Hvis I ønsker at se resultater af tidligere målingen, kan I kigge i jeres resultatrapporter fra 2023.
Vær i øvrigt opmærksom på om, enheden er identisk med enheden i den gamle måling. Vær også opmærksom på at det kun er nogle af spørgsmålene fra den gamle måling, der indgår i den nye måling.
Ledere har adgang til at oprette og revidere handlingsplaner i Enalyzers system, men de kan overdrage handlingsplanen til en anden person, f.eks. arbejdsmiljørepræsentanten.
Har du behov for at få adgang til handlingsplaner, kan din leder oprette en handlingsplan og overdrage den til dig. Derefter vil du kunne arbejde i handlingsplanen.