Gå til hovedindhold

Tanja Thor Møller bliver ny afdelingschef i Albertslund Kommune

Tanja Thor Møller bliver fra januar 2025 ny afdelingschef for ældre-, sundheds- og socialområdet i Albertslund Kommune

4. dec. 2024
Albertslund Rådhus med rådhussøen og træer i forgrunden.

Indhold

    Tanja Thor Møller bliver fra januar 2025 ny afdelingschef for Ældre, Sundhed og Socialområdet i Albertslund Kommune. Hun kommer fra en stilling som stabschef for Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Hun har tidligere bl.a. erfaring som afdelingsleder for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 

    Tanja Thor Møller har en sundhedsfaglig kandidatuddannelse fra Københavns Universitet, og er før det uddannet ergoterapeut. Derudover har Tanja en Master of Public Governance.

    Tanja Thor Møller

    Og Tanja Thor Møller ser frem til at starte i Albertslund Kommune. Hun siger således:

    "Jeg glæder mig til at starte i Albertslund Kommune, fordi det er tydeligt for mig at Albertslund vil være én kommune, som gør en forskel for borgerne ved at lægge vægt på service, kvalitet og udvikling. Det bliver også helt centralt de kommende år med udmøntningen af de nationale reformer og dagsordner på ældre-, sundheds- og socialområdet. Jeg kommer med et stort engagement og en vilje til at skabe resultater sammen med andre. Jeg ser frem til at møde ledere og medarbejdere og til at tage fat på opgaverne."

     

    Sidst opdateret: 4. december 2024