Gå til kor med kollegerne - gratis tilbud for alle medarbejdere i Albertslund Kommune
Vær med i rådhuskoret - det er bare skønt at synge sammen med andre, og faktisk er der hver tirsdag mulighed for det. Der er nemlig et gratis tilbud til alle medarbejdere i Albertslund Kommune. Det hedder rådhuskoret, men skulle nok faktisk nærmere have heddet medarbejderkoret, for det er for alle medarbejdere - men det startede på rådhuset (derfor navnet). Koret foregår i lokalet på mellemgangen ved Musikteatret hver tirsdag fra kl. 15-15.50 under Musiskskolens ledelse. Se video her og læs mere - og tilmeld dig!!
Kære alle
Rådhuskoret synger bare derudaf - men de vil gerne have flere med omkor! Koret er et GRATIS tilbud til alle ansatte i Albertslund Kommune – og alle sangstemmer er velkomne.
Vi mødes hver tirsdag kl. 15.
Vi synger i et lokale (nogen kender det som sildelokalet) i mellemgangen ved MusikTeatret – på højre hånd, når du går mod Rådhuset!
Selvom det er er gratis tilbud, så skal man tilmelde sig, så vi ved, hvem der går i koret – og så vi kan skrive til jer.
Du kan tilmelde dig Rådhuskoret her
Vi glæder os til at se dig i koret – og tag meget gerne dine kolleger med!
Med venlig hilsen
Rikke og Fredrik, Albertslund Musikskole
______
Nedenfor er det muligt at se en lille video, hvor du kan få en fornemmelse af koret - og hvor Rikke sætter ord på, hvorfor de gerne vil have endnu flere med ombord:
Albertslund Indefra
I serien Albertslund Indefra er medarbejderne i Albertslund Kommune i centrum. I videoer møder du forskellige medarbejdere, som fortæller om deres oplevelser af at være medarbejder i Albertslund Kommune og hvad der driver dem i deres arbejde.