Psykologisk rådgivning og krisehjælp
Ansatte i Albertslund Kommune kan få psykologisk krisehjælp og psykologisk rådgivning ved arbejdsrelaterede problemstillinger
Indhold
Psykologisk krisehjælpe og rådgivning
Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi står for kommunens psykologordning. Akut krisehjælp og psykologisk rådgivning rekvireres af nærmeste leder eller undtagelsesvist af leders leder eller HR & Løn. Dette kan gøres 24/7 alle årets dage.
Samtalerne foregår fysisk, telefonisk eller virtuelt.
Psykologisk krisehjælp: Den leder, der tager sig af medarbejderen, kontakter Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi. Det vil altid være en chefpsykolog, der besvarer opkaldet. Chefpsykologen vejleder om, hvad ledere og ansatte på stedet kan/skal gøre. En krisepsykolog sendes eventuelt ud til arbejdspladsen.
Psykologisk rådgivning: En leder (eller undtagelsesvist leders leder, HR & Løn) kontakter det psykologiske rådgivningscenter hos Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi pr. telefon eller pr. mail for at bede om et samtaleforløb til en medarbejder. Det psykologiske rådgivningscenter, som er bemandet med veluddannet og erfaren sundhedspersonale, kender kommunens aftale og tager sig professionelt, venligt og hjælpsomt af lederen. Ved henvendelse pr. mail (info@danskerhvervspsykologi.dk) er svar tiden max et hverdagsdøgn. Psykologisk rådgivningscenter kontakter den valgte psykolog, og sagen visiteres. Psykologen ringer hurtigst muligt, og indenfor 48 timer, til den ansatte og tilbyder første samtale hurtigst muligt, og max indenfor 5 hverdage, fra henvendelsen.
Som en del af ordningen kan lederen deltage sammen med medarbejdere i et møde med psykologen. Det giver mulighed for:
- at hjælpe medarbejderen til for eksempel at vende godt tilbage på arbejde og skabe en hverdag på arbejdet med fokus på vedkommendes trivsel.
- at hjælpe arbejdspladsen med at tage hånd om eventuelle arbejdsrelaterede og organisatoriske elementer, der kan sikre trivsel for medarbejderne på arbejdspladsen.
Leder vil blive gjort opmærksom på denne mulighed ved henvendelsen.
| Hvad går ordningen ud på? |
Ordningen omhandler psykologisk |
| Hvorfor skal min leder vide, at jeg går til psykolog? |
Albertslund Kommune vil sikre |
| Hvor meget skal leder/ leders leder/HR & Løn vide? |
De skal vide, at en medarbejder har |
| Hvad nu, hvis det er min leder, der gør at jeg ikke trives på arbejdspladsen? |
Som hovedregel er det nærmeste leder, der henviser til ordningen. Du kan dog undtagelsesvist rette henvendelse til leders leder eller HR & Løn om brug af psykologisk rådgivning |
| Der er mulighed for en time med psykologen, hvor min leder også deltager. Er det noget, der er et krav? | Trivsel og psykisk arbejdsmiljø er et fælles anliggende, hvorfor en trepartssamtale, der involverer dig, din leder og psykologen, kan være særlig hjælpsom. Formålet med trepartssamtalen er, at hjælpe leder og medarbejder med at lave en plan for, hvordan man bedst muligt tager hånd om belastende forhold på arbejdspladsen samt drager læring af situationen med henblik på forebyggelse. Din leder vil, når han/hun henvender sig til psykologisk rådgivningscenter, blive informeret om denne mulighed, og den behandlende psykolog vil gøre dig opmærksom på det samme. Det er i sidste ende dig som bestemmer, om du ønsker at en trepartssamtale skal indgå i rådgivningsforløbet. |
| Hvad nu, hvis min leder ikke forstår, at jeg ikke trives i jobbet? Er der så alligevel et krav om, at leder ændrer på noget i mit job? |
Din leder har ifølge arbejdsmiljøloven |
| Kan jeg risikere at blive fyret, hvis min leder ved, at jeg går til psykolog? |
Nej, du risikerer ikke at blive fyret, |
| Er der andre muligheder for at få psykologbistand? |
Ja, du kan f.eks.: |
| Hvad er forskellen på akut psykologisk krisehjælp og psykologisk rådgivning? |
Akut psykologisk krisehjælp ydes i situationer, hvor der er sket pludselige og/eller voldsomme hændelser, |
| Hvad med den akutte krisehjælp – skal jeg også spørge min leder der? |
Ja, som hovedregel skal anmodninger om krisehjælp komme fra leder eller leders leder. Opstår der en akut |
| Hvor foregår det? |
Den psykologiske rådgivning er i psykologens praksis i hovedstadsområdet tæt på offentlig transport, telefonisk eller virtuelt. |
| Gælder det for alle ansatte? |
Ja, ordningen med psykologhjælp |
| Er det gratis for mig? |
Det er gratis for dig som medarbejder. |
| Hvor findes telefonnummeret? |
Se medarbejdersiden - 2611 6277 |
Akut krisehjælp ydes i situationer, hvor der er tale om pludselige og/eller voldsomme hændelser, der kræver håndtering og behandling straks. Ved disse voldsomme hændelser er der behov for et akut kriseberedskab. Krisehjælpen kan gives til enkeltpersoner, flere personer og grupper.
Krisehjælp kan eksempelvis tilbydes i følgende situationer:
- Arbejdsulykker, herunder trafikulykker under udførelse af arbejdet
- Arbejdsrelateret vold og trusler om vold, herunder røveri og røveriforsøg
- Arbejdsrelaterede pludselige dødsfald eller selvmordsforsøg på arbejdspladsen
- Grove seksuelle krænkelser og grov chikane
Chefpsykologen tager imod den første henvendelse, yder indledende rådgivning og evt. krisestyring, vurdere sagen og visitere til relevant krisepsykolog. Krisehjælp skal kunne tilbydes på arbejdspladsen hurtigst muligt og senest 4 timer efter første henvendelse. Ved akutte krisesituationer i forhold til enkeltpersoner tilbydes døgnrådgivning telefonisk eller online af en psykolog inden for 1 time efter henvendelse.
Anden psykologisk rådgivning/bistand ydes typisk i situationer, hvor den ansatte oplever arbejdsrelateret mistrivsel af forskellig karakter og årsag. Den psykologiske rådgivning/bistand kan tilbydes både til enkeltpersoner, flere personer og grupper.
Psykologisk rådgivning/bistand kan eksempelvis tilbydes i følgende situationer:
- Stress og udbrændthed
- Samarbejdsproblemer (fx mobning, chikane, konflikter mv.)
- Funktionsforhold (eksempelvis væsentlige ændringer i opgaver, referenceforhold, ansættelses- og arbejdsvilkår)
- Ansættelsesforhold (eksempelvis væsentlige ændringer, omstruktureringer og afskedigelse i forbindelse med arbejdsmangel)
Det psykologiske rådgivningscenter kan kontaktes 24/7 hele året på telefon eller pr. mail.
Den ansatte bliver kontaktet af en psykolog senest 2 hverdage efter leders henvendelse med henblik på at aftale tidspunkt for første konsultation. Første konsultation tilbydes som fysisk konsultation senest 5 hverdage efter henvendelsen, hvis den ansatte ønsker dette. Udgangspunktet er, at et forløb kan vare op til 5 timer. Hvis psykologen vurderer, at der er behov for yderligere samtaler, skal dette bevilges af den lokale leder. Det er derfor vigtigt at medarbejderen er indforstået med, at leder kontaktes. Det vil være Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi, der kontakter lederen. Ekstratimer betales af arbejdspladsen.
Trepartssamtalen som del af et rådgivningsforløb
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø er et fælles anliggende, hvorfor en trepartssamtale, der involverer medarbejder, nærmeste leder og psykologen, kan være særlig hjælpsom. Trepartssamtaler kan - forudsat medarbejderen ønsker det - indgå i et rådgivningsforløb. Formålet med trepartssamtalen er, at hjælpe leder og medarbejder med at lave en plan for, hvordan man bedst muligt tager hånd om belastende forhold på arbejdspladsen samt drager læring af situationen med henblik på forebyggelse. Leder vil ved henvendelse til psykologisk rådgivningscenter bliver informeret om denne mulighed, og den behandlende psykolog vil gøre medarbejderen opmærksom på dette.
Kontakt Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi
Telefon 2611 6277 og tast
1) for psykologisk rådgivning
2) for akut psykologisk krisehjælp.
Ved psykologisk rådgivning kan henvendelse også ske pr. mail: info@danskerhvervspsykologi.dk