Gå til hovedindhold

Indikator 8

Her udfoldes indikator 8 under perspektivet "Struktur" i styringskonceptet

16. nov. 2022

Indhold

    8. Indikator: Det tværfaglige samarbejde er en integreret del af vores struktur

    Vores organisering skaber gode forudsætninger for, at vi kan løse mange af vores opgaver, men der er også en risiko for, at monofaglige løsninger bliver for dominerende, idet opdelingen i afdelinger og enheder gør, at vi risikerer at orientere os indad i stedet for at orientere os på tværs af vores organisatoriske enheder og afdelinger. Risikoen øges yderligere af, at de lovgivninger, vi er underlagt også primært er af monofaglig karakter. Udfordringen med en monofaglig tilgang er, at den ikke kan håndtere svære og komplekse opgaver på tilfredsstillende vis.

    For at skabe både fokus og gode rammer for tværfagligt samarbejde, har vi etableret en struktur, hvor vi alle arbejder ud fra politikker med samme opbygninger, og hvor vi alle følger samme årshjul i arbejdet med målsætninger i politikkerne. Årshjulet bevirker, at vi overskueligt kan deles om målsætninger, og at vi sammen kan udføre, og følge op på, prøvehandlinger der kan indfri de politiske målsætninger fra politikkerne. Arbejdet med prøvehandlinger foregår ligeledes i ensartede målplansskabeloner uanset hvor vi arbejder i organisationen, og som led i arbejdet med prøvehandlinger skal vi ikke bare evaluere arbejdet med mål, men også med samarbejdet.

    For yderligere at understøtte gode rammer for det tværfaglige samarbejde, har vi udviklet en model for dette. Modellen skal sikre gode rammer for tværfagligt samarbejde i form af en forventningsafstemning om opgaven, en klar rollefordeling og i form af mål for samarbejdet.

    Model for tværfagligt samarbejde skal anvendes alle de steder i organisationen, hvor vi opstarter et samarbejde tværfagligt om at indfri mål og målsætninger. Modellen etablerer en tidlig forventningsafstemning mellem de deltagende aktører, og er et redskab til at afklare ansvarsfordelingen for samarbejdet. Samtidig understøtter modellen en løbende evaluering samt erfaringsudveksling på tværs af enheder og afdelinger, som især er nødvendig, når vi ikke på forhånd kender udfaldet af vores handlinger og derfor må bygge læring op undervejs.

    Model for tværfagligt samarbejde findes i tre udgaver, der afspejler niveauerne for tværfagligt arbejde:

    • Model for tværfagligt samarbejde på vidensniveau

      Vi deler viden om vores respektive indsatser. Fx at vores beskæftigelsesområde og voksensocialområde ved, at de har forløb med samme borger.
    • Model for tværfagligt samarbejde på koordinationsniveau

      Vi koordinerer indsatser, men udfører dem hver for sig. Fx lærer elever på vores folkeskoler sange som bruges til den årlige Musikskolekoncert.
    • Model for tværfagligt samarbejde på samskabelsesniveau

      Vi arbejder sammen på tværs af enheder og afdelinger om at løse samme opgave.

    Ud fra de tre niveauer kan vi vurdere hvordan opgaver kan løses med størst mulige effekt. De komplekse opgaver, hvor der både menneskeligt og økonomisk er meget på spil, kræver imidlertid i høj grad, at vi samarbejder på samskabelsesniveau.

    Se og hent model for tværfagligt samarbejde

     

    Sidst opdateret: 9. marts 2023