Tolkdanmark
Tolke fra Tolkdanmark bestilles via en portal, www.tolkdanmark.dk. Hvis du vil ringe om din bestilling er nummeret 70272223.
Tolkning bestilles på portalen www.tolkdanmark.dk Du skal oprette et log in, så din bestilling knyttes til det rette EAN-nummer. Når du opretter et login, skal du finde din afdeling på en liste, der fremkommer når du skriver din afdelings navn. Hvis du skriver ”Albertslund”, får du alle registrerede kunder i Albertslund i alfabetisk rækkefølge og kan finde din afdeling. Hvis du ikke kan finde din afdeling, skal du vælge øvrige afdelinger.
Du har overblik over dine bestilte tolkninger fra en kalender. Du kan bestille tolk ved at klikke i kalenderen eller ved at trykke bestil tolk. I bestillingsformularen er borgerens cpr-nummer et obligatorisk felt. Udfyld det med 9-taller, da vi ikke oplyser borgerens cpr-nummer til tolkebureauer.
Hvis du skal aflyse en tolkning, klikker du på bestillingen i kalenderen. Der kan aflyses uden beregning indtil 24 timer inden tolkningen. Hvis den bestilte tolk udebliver eller der er andre problemer, kan du skrive til klage@tolkdanmark.dk
Håndteringen af tolkebilag er helt elektronisk. Den fremmødte tolk vil have et tolkebilag på sin telefon, hvor tolkebrugeren skal underskrive på skærmen for at godkende tolkningens varighed.
Tolkdanmark har et meget professionelt videotolkningstilbud, hvor al tolkning foretages fra et kontor, hvor videotolkene sidder i neutrale kabiner og har supervision til rådighed.
Videotolkningen foregår gennem løsningen Cisco Spark, der minder om Skype. Man ringer tolken op via et kabinenummer, der er oplyst på forhånd og får en lukket forbindelse, der kun er tilgængelig på de to enheder, der er koblet sammen.
Cisco Spark kan downloades til computer (med kamera), mobiltelefon eller Ipad. Cisco Spark downloades fra www.ciscospark.com/downloads.html
Du kan se en guide til hvordan det foregår.