Alkohol
-
KommuneMED har den 24. september 2024 aftalt en ny retningslinje for alkohol og andre midler, der påvirker ansattes evne til at udføre sit arbejde.
Du kan se den den nye retningslinje her
Må medarbejdere drikke alkohol i arbejdstiden eller være påvirket af euforiserende stoffer?
Nej:
• Det er ikke tilladt at drikke alkohol i arbejdstiden og det er ikke tilladt at være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer i arbejdstiden
Ja:
• Det er tilladt at drikke alkohol i arbejdstiden, hvis forvaltningsdirektøren har godkendt det, eller
• Hvis forvaltningsdirektøren har givet en leder med personaleansvar ret til at godkende, at der drikkes alkohol ved særlige arrangementer.
Ud fra en konkret vurdering kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis reglerne ikke bliver fulgt.
Det er lederen, der har kompetencen til at bevilge eventuel tjenestefrihed til at deltage i behandling i arbejdstiden.
Der kan ydes lån til udgifter til behandling. Det kræver borgmesterens godkendelse.
Reglerne om alkohol og påvirkning af euforiserende stoffer handler om:
• At alkoholmisbrug og misbrug af euforiserende stoffer altid påvirker medarbejderens sundhed og trivsel, familielivet og arbejdspladsens effektivitet. Derfor er der behov for en forebyggende indsats på arbejdspladsen, dels af hensyn til den enkelte medarbejder, dels af hensyn til arbejdspladsens effektivitet.
• At formålet med retningslinjer om alkohol og euforiserende stoffer er at skabe fælles holdninger hos medarbejdere og ledelse om en fornuftig håndtering af alkoholproblemer og problemer med euforiserende stoffer. En aktiv forholden sig til alkohol og euforiserende stoffer er et fælles ansvar og giver mulighed for at tage hånd om problemerne på et tidligt tidspunkt.
• At åbenhed og tillid er vigtige elementer for, at en misbrugssituation ikke udvikler sig til et uløseligt problem. Det bør derfor være naturligt for ledere og medarbejdere at være opmærksomme på og reagere på misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.