Gå til hovedindhold

Sorgorlov og bortadoption - nye regler pr. 1. april 2022

Nye regler om Sorgorlov og bortadoption

06. maj 2022
  • Læs op

Indhold

    Nyt om sorgorlov og om bortadoption i aftale om fravær af familiemæssige årsager

    Ændringerne er gældende pr. 1. april 2022

    Sorgorlov:

    Det følger af § 10. stk. 6 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

    Hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 26 uger efter barnets død. Udnyttes retten efter denne bestemmelse, udsættes retten til fravær med løn efter § 10 eller § 20 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år”.

    Skillelinje ved 22. uge

    Det er en lægelig vurdering, om det er en abort eller dødfødsel. Som udgangspunkt er det en abort indtil fosteret er 22 uger gammelt.

    Fravær i forbindelse med abort sidestilles med almindeligt sygefravær. Det betyder, at der ikke vil være ret til orlov efter barselsaftalen. 

    Hvis kvinden er sygemeldt på grund af aborten, kan hun være berettiget til barselsdagpenge som følge af graviditetsbetinget sygdom, som kommunen udbetaler (dvs. ingen arbejdsgiverperiode), så længe uarbejdsdygtigheden varer.

    Nyt om bortadoption:

    Det følger af § 10, stk. 7 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

    Hvis barnet bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets bortadoption. Hvis moderen efter fødslen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværs- og dagpengeret samt retten til sædvanlig løn med hendes sygdomsperiode, dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen”. 

    Sidst opdateret: 6. maj 2022