Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsen har foretaget beslutning om organisationsændring

Onsdag den 24. juni besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal arbejdes videre med at implementere model 1 ift. den organisationsændring, som der tidligere er blevet præsenteret to modeller for. Det betyder bl.a., at syv afdelinger og chefområder bliver til seks

25. jun. 2026
KB-salen

Indhold

    Som en del af budgetprocessen har der politisk været fremsat ønske om, at forvaltningen ser på muligheder for besparelser, bl.a. inden for området Ledelse og administration.

    Økonomiudvalget havde endvidere bedt forvaltningen om at udarbejde forslag til modeller for alternativ organisering af kommunens afdelinger/chefområder. Der var på den baggrund udarbejdet to modeller, som Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen er blevet præsenteret for - og nu har truffet beslutning om:

    • Model 1 – fra syv til seks afdelinger og chefområder.
    • Model 2 – syv afdelinger og chefområder, men med justeret opgavefordeling.

    KommuneMED og afdelingsMED har været inddraget i processen.

    Model 1
    Beslutningen er faldet på model 1. Og det betyder, at vi nu skal i gang med en organisationsændring, hvor vi går fra syv til seks afdelinger. 

    I denne model samles de nuværende afdelinger "Børn & Familie" og "Beskæftigelse, Borger og Ydelser" til én afdeling, og erhvervsområdet flyttes fra "Beskæftigelse, Borger & Ydelser" til "Økonomi & Stab".

    Det overordnede mål med modellen er at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet med familier og unge, og at opnå en mere balanceret opgavefordeling mellem afdelingerne. Der opnås en besparelse med modellen, idet der nedlægges en chefstilling. Derudover skal der - inden for rammen - tilføjes et ledelseslag på dagtilbudsområdet, i form af en leder mellem dagtilbudslederne og chefen for Dagtilbud og Skole.

    Arbejdet med at implementere ændringerne går nu i gang, og der vil løbende blive informeret - ikke mindst i de relevante og berørte afdelinger. 

    Vil du gerne se nærmere på de to modeller, og dermed også model 1, som er valgt kan det ses i materialet her:

    Se et notat med beskrivelse af modellerne og processen

    Se en kortere oplægsudgave af modellerne og processen

    Spørgsmål kan rettes til den relevante afdelingschef.     

    Nedenfor er det muligt at se Kommunalbestyrelsens behandling af punktet, som førte til beslutningen om model 1 for en organisationsændring. 

    Sidst opdateret: 2. juli 2026