Budget 2027: Forslag til ændringer indenfor ledelse og administration
Budgetprocessen frem mod Budget 2027 inkluderer forslag om besparelser indenfor ledelse og administration og et oplæg til en alternativ organisering af kommunens afdelinger/chefområder. Det kan du læse mere om her
Som en del af budgetprocessen er der politisk fremsat ønske om, at forvaltningen ser på muligheder for besparelser, bl.a. inden for området Ledelse og administration.
Økonomiudvalget har endvidere bedt forvaltningen om at udarbejde forslag til modeller for alternativ organisering af kommunens afdelinger/chefområder. Der er på den baggrund udarbejdet to modeller, som Økonomiudvalget indledningsvist er blevet præsenteret for:
- Model 1 – fra syv til seks afdelinger og chefområder
- Model 2 – syv afdelinger og chefområder, men med justeret opgavefordeling
Økonomiudvalget skal behandle modellerne den 24. juni. Inden da skal der gennemføres drøftelse i MED, med henblik på at medarbejdernes synspunkter og holdninger kan indgå i det politiske beslutningsgrundlag.
KommuneMED og afdelingsMED er blevet orienteret om modeller og proces den 26. og 27. maj.
Den videre MED-proces
MED-behandling af budgetforslaget skal ske i KommuneMED den 12. juni.
AfdelingsMED holder ekstraordinære møder den 3-4. juni med henblik på, at udvalgene kan komme med input til KommuneMEDs drøftelse.
Se et notat med beskrivelse af modellerne og processen
Se en kortere oplægsudgave af modellerne og processen
Spørgsmål til modellerne kan rettes til den relevante afdelingschef.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund