Tillid og ledelse var bl.a. på tapetet til lederdagene den 21. og 22. maj
Torsdag den 21. og fredag den 22. maj var alle ledere samlet til lederdage 2026, hvor tillid og ledelse bl.a. var på tapetet. Lederne samledes rundt omkring i byen, og var bl.a. på byvandringer. Læs mere og se billeder her
Alle lederne i Albertslund Kommune var den 21. og 22. maj samlet til lederdage rundt omkring i byen, bl.a. i Bygning M, Forbrændingen og Musikteatret. Overskriften for dagene var "At skabe mening og sund drift i en uforudsigelig hverdag", og det hele startede med en syngende velkomst under musikskoleleder Ulrik Skat Bojsen-Møllers ledelse. Der var oplæg om tillid & ledelse og ledertrivsel. Der var desuden dækket op til byvandringer og fællesspisning.
Desuden hørte lederne også om psykologisk tryghed i forbindelse med årets trivselsmåling og APV. Og dagene sluttede med refleksion og dialog i egne ledergrupper.
Afdelingschef for Miljø & Teknik, Marie Brøchner Jespersen, synes det var nogle gode dage, og sætter de her ord på:
"Det var en kæmpe fornøjelse at være gående, cyklende og syngende sammen på tværs af alle områder og ledere. Det kan noget med et program, der rummer så meget forskelligt – også ift. at inspirere hinanden. Jeg synes virkelig, det gav noget at se vores by sammen med de forskellige perspektiver, vi hver især har - og de forskellige "briller" vi hver især ser byen med."
Albertslund Indefra
I serien Albertslund Indefra er medarbejderne i Albertslund Kommune i centrum. I videoer møder du forskellige medarbejdere, som fortæller om deres oplevelser af at være medarbejder i Albertslund Kommune og hvad der driver dem i deres arbejde.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber".