Praktikpladspuljen
-
Kriterier til pulje for praktikpladser
I budgetaftalen for 2019 blev der afsat 200.000 til oprettelsen af to nye praktikpladser. DIF besluttede den 3. oktober 2018, at midlerne fra Praktikplads-AUB skal tilgå puljen til oprettelsen af to nye praktikpladser udenfor grupper PAU, SSA og SSH.
DIF har den 27. januar 2020 besluttet, at hver praktikplads modtager 150.000 kroner årligt i elevperioden, og at midlerne skal fordeles efter nedenstående kriterier. Pengene udbetales årligt til det relevante praktiksted.
Puljen vil blive fordelt efter følgende kriterier:
- At der er tale om en nyoprettet praktikplads (der må ikke have været en praktikplads med samme uddannelse inden for det seneste år. Der må naturligvis godt oprettes en ekstra praktikplads, selvom man i forvejen har elever fra lignende uddannelser)
- At arbejdsstedet kan finansiere den del af lønnen, der eventuelt ikke vil blive dækket af puljen
- At uddannelsen er en fordelsuddannelse. Du finder oversigten over fordelsuddannelser for 2019 på denne side: 36 uddannelser bliver fordelsuddannelser i 2021 | Undervisningsministeriet. Det er muligt at søge puljen, selvom praktikpladsen ikke er på listen over fordelsuddannelser.
Hvis alle ansøgere opfylder ovenstående kriterier, vil elevpointene blive afgørende. Elevernes uddannelse vægter forskelligt afhængigt af deres uddannelse, da nogle uddannelser vægter højere and andre. Du kan i linket se, hvor mange elevpoint din elev vægter: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196956#idc1200d57-abc4-4429-87e3-cf7aec538c74.
Hvis alle ansøgere fortsat opfylder kriterierne, vil HR & Løn på baggrund af en konkret vurdering, vurdere, hvem der skal tildeles pengene fra puljen.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Ansøgninger til puljen skal indeholde følgende:
- En beskrivelse af, hvilken praktikplads der ønskes oprettet, og at der er tale om en ny praktikplads.
- En beskrivelse af omkostningen for eleven for hele uddannelsesperioden (kontakt løn, hvis du skal bruge hjælp).
- Noter, om der er tale om en fordelsuddannelse.
- Noter, hvor mange elevpoint uddannelsen giver.
- En kort beskrivelse af, hvordan en praktikplads vil bidrage til arbejdet på arbejdspladsen (ex. hvordan vil det hjælpe jer i opgaveløsningen, løsningen af kerneopgaven mv.)
Jeg har fået tildelt penge til en praktikplads – hvad gør jeg nu?
Hvis du har fået tildelt penge til en praktikplads, skal du overveje, hvornår du vil slå stillingen op.
Når du har fundet en, du ønsker at ansætte, kontakter du en personalejurist, hvor du oplyser løn, uddannelsens start og slut (estimeret). Du skal desuden sørge for indberetning til løn mv., som du plejer.