Gå til hovedindhold

Arbejds- og opholdstilladelser 2024

På denne side kan du finde information om proceduren for kontrol af arbejds- og opholdstilladelser i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere

6. aug. 2024

Indhold

    Information om arbejds- og opholdstilladelser

    Albertslund Kommune har som arbejdsgiver pligt til at sikre, at medarbejderne har gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Efter Udlændingeloven kan en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding uden arbejdstilladelse ifaldes en bøde på 10.000 kr. pr. måned, medarbejderen har været ansat. Denne bøde kan stige til 20.000 kr. pr. måned under skærpende omstændigheder.

    Pligten til at sikre lovlige arbejdstilladelser gælder både i forbindelse med ansættelsen og undervejs i ansættelsesforløbet.

    Hvem må arbejde i Danmark?

    EU/EØS-borgere eller statsborger i Schweiz

    Som EU/EØS-borger eller statsborger i Schweiz - eller familiemedlem til en af disse - kan man indrejse, bo, studere og arbejde i Danmark, hvis man opfylder betingelserne for ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Man kan ansøge om at få udstedt et opholdsdokument, som dokumenterer, at man har ret til at opholde sig i Danmark.

    EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græsk-cypriotiske område), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

    EØS-statsborgere er statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge. Statsborgere fra Schweiz behandles efter de samme regler som EU- og EØS-statsborgere.

    Statsborgere fra lande uden for EU/EØS og Schweiz

    Statsborgere fra lande uden for EU skal have en arbejds- og opholdstilladelse, før de må tage ophold og arbejde i Danmark.

    Britiske statsborgere     

    Bemærk, at der efter Brexit gælder særlige regler for britiske statsborgere. 

    Hvilke udlændinge skal have en arbejdstilladelse?

    Hvis man er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for EU/EØS samt Schweiz – skal man have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig lovligt i Danmark.

    De forskellige typer af opholdstilladelser giver forskellige rettigheder. Fx giver nogle opholdstilladelser ikke ret til at arbejde i Danmark, hvorimod andre giver indehaveren ret til at arbejde i Danmark – ofte på visse betingelser eller med visse begrænsninger.

    Det er ens eget ansvar at få en arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det. Hvis man som udlænding arbejder ulovligt i Danmark, risikerer man udvisning, og både udlænding og arbejdsgiver i Danmark kan straffes med bøde eller fængsel.

     

    Sidst opdateret: 1. september 2026