Gå til hovedindhold

Omkring 100 var med i Royal Siderun i Albertslund

Mandag den 25. maj var kongefamilien i løb i fem byer rundt omkring i landet. Tirsdag den 26. maj havde plejeboligområdet i Albertslund Kommune for anden gang taget initiativ til Royal Siderun for beboere, ansatte, pårørende og frivillige. Omkring 100 deltog i det fineste vejr

26. maj 2026

Indhold

    Solen skinnede og en let brise skabte den perfekte ramme til Royal Siderun, som for anden gang i historien løb af stablen i hjertet af Albertslund: Albertslund Centrum. 

    Her var plejeboligområdet samlet til deres egen lille og fine udgave af Royal Run. Således var beboere og ansatte fra Albertshøj, Humlehusene og rehabiliteringen samlet om et løb med start og mål ved scenen i Albertslund Centrum. Også flere pårørende og frivillige deltog. 

    Camilla Pedersen, der er leder af plejeboligområdet, bød velkommen, og Jesper Søndergaard Sørensen, der er aktivitetsmedarbejder på Albertshøj, stod for opvarmningen. Stemningen var i top, og der blev talt ned fra 10, 9, 8... 1... og så gik løbet i gang.

    Der var medaljer, juice og frugt i målområdet.

    Godt løbet, gået og deltaget, alle sammen - og tak til jer, der gør det muligt. Det betyder i den grad noget.

    Sidst opdateret: 26. maj 2026