Minister og borgmester besøgte David i juniormesterlære
Tirsdag den 30. september viste David Rashid Leegaard Kerstey børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og borgmester Steen Christiansen rundt i STARK i Hersted, hvor han er i juniormesterlære. Læs mere her - og se billeder fra besøget
David går i 9. klasse på Herstedvester Skole, men er altså nu i juniormesterlære, som betyder, at han er hos STARK to dage i ugen og i klassen på Herstedvester Skole tre dage. Det er han glad for, og han føler, at dagene hos STARK lærer ham nyt og giver ham mere energi til skoledagene.
Også i STARK er de glade for juniormesterlæreordningen og David. Ifølge butikschef Henrik Jensen er der seks af de nuværende medarbejdere, som er startet i praktikforløb. På samme måde kan det være, at David på længere sigt kan indgå i den statistik. Lige nu er alle ved at lære at være i juniormesterlære – eller måske nærmere ved at lære, hvordan juniormesterlærerforløbene bliver bedst for alle.
Besøget hos STARK viser, at vi er godt på vej i Albertslund, hvor der er 21 elever, der har tilmeldt sig juniormesterordningen i det her skoleår. Albertslund Kommune håber at flere lokale virksomheder ligesom STARK vil tage elever i juniormesterlære, så den nye ordning kan få endnu mere luft under vingerne.
Læs mere om juniormesterlære i Albertslund på albertslund.dk/juniormesterlære
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber".
Kommunalvalg den 18. november 2025
Tirsdag den 18. november er der valg til kommunalbestyrelsen i Albertslund og til regionsrådet i Region H. Det er vigtigt at bruge sin stemme og dermed deltage i demokratiet.
Læs mere om valget - også om muligheden for at stemme inden valget, hvis du fx er forhindret på valgdagen