Gå til hovedindhold

Majbørnene er kommet godt i gang

Mandag den 4. maj begyndte en masse børn deres SFO-liv efter at have sagt pænt farvel til børnehaverne. De har helt sikkert været spændte, men er nu kommet godt i gang

8. maj 2026

Indhold

    Begyndelser er jo altid spændende og kan fremkalde sommerfugle i maven. Børnene er i fuld gang med at lære hinanden at kende og de nye fællesskaber – og de bliver godt hjulpet af vores engagerede, dygtige voksne i SFO’erne i Albertslund.

    Til august venter skolelivet så for børnene, men inden da er der en masse nyt at lære og blive trygge ved. Og på SFO Egeskoven er de nye børn ifølge leder Jacob Leisin kommet godt i gang. Her er det i de grønne rammer, som SFO Egeskoven byder på, børnene leger, lærer og får nye venner.

    SFO Egeskoven hører til Egelundskolen, hvor de 34 nye børn skal begynde i skole i starten af august. På Egelundskolen/Egeskoven venter de lidt med den konkrete klassedannelse - det er nemlig en fordel at nå at lære børnene at kende og de relationer, de får skabt i SFO'en her i starten. 

    Kære børn; velkommen i SFO

    Sidst opdateret: 8. maj 2026