Gå til hovedindhold

FN's internationale læsedag markeret med ny bog

Den 8. september det FN’s internationale læsedag. Og derfor har vi i Albertslund Kommune de senere år markeret dagen med at udgive en ny bog, som handler om Albertslund, og er en selvlæsningsbog til 3. klasserne. Det er en del af kulturtrappen for årgangen, men også andre kan have glæde af at læse den 

8. sep. 2026

Indhold

    I år hedder bogen Annes hemmelighed og er en fin fortælling om Anne, der med sin familie bor på en gård, lige i nærheden af Vridsløselille fængsel. Anne voksede op i husene lige omkring, og gik i skole på Vridsløselille skole. På Annes tid voksede byen op omkring fængslet. På samme tid blev arbejderbevægelsen grundlagt af blandt andet Louis Pio, Pio blev anholdt og dømt for forbrydelser mod statsforvaltningen og brud på den offentlige lov og orden. Han blev idømt 5 års forvaring i Vridsløselille.

    Bogen er blevet til i samarbejde mellem forvaltningen, den lokale forfatter, Hanna Vinzent, og illustratoren Carl Johan Sennels. Med bogen følger inspiration og forslag til undervisningsforløb til lærerne. Bogen beskriver livet set fra 9-10 åriges Annes synsvinkel.

    På udgivelsesdagen og den internationale læsedag den 8. september var bl.a. forfatter Hanna Vinzent ude på alle folkeskolerne i Albertslund, hvor alle 3. klasserne modtog bogen.

    God læselyst!

    Sidst opdateret: 8. september 2026