Filmhold optager scener til ny spillefilm på Albertslund Rådhus torsdag den 27. august
Et filmselskab har set sig lun på Albertslund Rådhus til en række scener til en kommende biograffilm. Der kommer derfor et filmhold og optager scenerne torsdag den 27. august
De optager scener et par forskellige steder på rådhuset:
- De optager bl.a. i gangen i stuen i blok C, hvor Dagtilbud & Skole sidder.
- De optager også i forhallen ved trapperne ned mod rådhussøen.
- Og så optager de scener et par steder udenfor.
Der vil således være et forholdsvis stort filmhold til stede i og omkring rådhuset fra kl. 11 og til ca. 20. De vil optage udenfor fra kl. 12 til 13.30, og derefter fra kl. 14 og til 19.30 på rådhuset. Udover de steder, der optages scener, vil de brygge og servere kaffe for holdet i rådhusgangen i området foran blok c, de vil spise deres mad i kantinen fra kl. 13.30 og frem – og så er det lille mødelokale 4 booket, fordi det vil være godt at optage lyd i. Der vil være vogne med filmudstyr på den runde parkeringsplads – og de vil have bordfodbold med til brug i en af scenerne. Der vil således være noget andet og mere liv end normalt på rådhuset. Filmholdet ved, at det er en arbejdsplads, de optager på, og det har de erfaring med fra tidligere optagelser – og vil tage hensyn hertil. Man skal således ikke være bange for at komme med på optagelser – de sørger for, at den slags ikke sker, heller ikke for borgere i forhallen.
Det er begrænset, hvad vi har fået lov til at skrive om filmen udover hovedhandlingen i korte træk, som er;
"Kevin - en socialt akavet enspænder - forsøger at opnå tilhør i en selvhjælpsgruppe for mænd, ved at iscenesætte sig selv som den, han ønsker at være. Da han knytter sig til et sårbart nyt medlem, Sean oplever han venskab for første gang. Men mens vennen finder fodfæste, begynder han selv at miste det.”
Det er en spillefilm, som bliver vist i biografen - forventeligt næste år. Jeg har også fået at vide, at vi nok vil kende nogle af de skuespillere, der er med. Det må vi jo så vente med spænding på at se til på torsdag den 27. august.
Håber I vil tage godt imod filmholdet – og det forhold, at livet på rådhuset bliver lidt anderledes for en dag.
God dag!
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund