Børnefestugen 2026 er i fuld gang i disse dage
Børnefestugen er en stjerne, der har funklet siden 1984. I år løber den fantastiske tradition af stablen fra den 16. til den 18. juni, hvor over 3000 børn og voksne deltager i Kongsholmparken. Tak til alle jer, der får det til at ske. Det er med til at gøre Albertslund til noget særligt
Børnefestugen i Albertslund er noget helt særligt. Siden 1984 har stjernen funklet og samlet alle byens børn. Og store og små skrålede med på Hjemstavnssangen tirsdag den 16. juni, da den fyrretyvende udgave af Børnefestugen traditionen tro startede med åbningsceremoni og flag i alverdens farver, som de over 3000 deltagende børn og voksne viftede med foran hovedscenen. Borgmester Lars Gravgaard Hansen holdt åbningstale, og Musikskolens band og Jacob Leisin mfl. spillede op til fællessang fra scenen.
Festugen løber af stablen fra den 16.-18. juni, hvor Kongsholmparken er fyldt med leg, fællesskab og masser af sjov for børn og barnlige sjæle.
I år byder programmet blandt andet på motorcykelbane, hoppeborg, vandbaner, besøg fra Dyregården og vikingerne, masser af kreative værksteder, og selvfølgelig det traditionsrige sæbekasseløb - og ikke mindst den populære pandekagebod.
Årets tema er De 4 Elementer, og rundt omkring i lejrene kan børnene derfor udforske jord, ild, vand og luft gennem spændende aktiviteter, konkurrencer, leg og kreative udfordringer.
En stor TAK til alle jer ildsjæle, som lægger tid, energi og hjerte i Børnefestugen. Det er jer, der gør det muligt år efter år.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.