Gå til hovedindhold

Elcykler

Kom hurtigt rundt på rådshusets elcykler. De giver dig motion, frisk luft og ilt til hjernen. Og sparer klimaet for CO2.

13. jul. 2021

Indhold

    Elcykel

    For at begrænse bilkørslen og give mulighed for motion kan medarbejdere på og omkring rådhuset låne en cykel til møder ude i byen. Cyklerne er elcykler, hvilket vil sige at de er udstyret med en hjælpemotor, der aktiveres via en lille computer, som man monterer på styret. Cyklerne kører ca. 25 km/t med hjælp fra motoren, så der er rig mulighed for at få lidt vind i håret.

    Cyklerne bookes i outlook og udstyr hentes hos Vagten

    Elcyklerne bookes i outlook. Du kan booke dem som ressource til en mødeindkaldelse (ligesom et mødelokale), eller du kan oprette en aftale i deres kalender (husk at skrive hele dit navn i aftalen). Hvis du 'inviterer' cyklerne ifm. en mødebooking, bliver det ikke registreret og 'besvaret' af systemet.

    Nøglerne og den lille computer, der skal monteres på styret, henter man ved Vagten, hvor man også kan låne ekstra udstyr som cykelhjelm, cykelGPS og regntøj - også til cykelkurven, sadlen og hjelmen.

    Find din cykel og husk at lade den op

    Fire af cyklerne står i stativerne mellem rådhus og A-hus, de resterende står i kælderen mellem blok C og blok B (vær opmærksom på det, når du booker din cykel). Da cyklerne skal lades op, sidder der et stik i stellet, som skal afmonteres inden man trækker afsted med cyklen. Husk at sætte stikket i igen, når du afleverer cyklen.

    God tur og god vind.

    Sidst opdateret: 13. juli 2021