Gå til hovedindhold

God Energi deler gode spareråd

Mail-adressen godenergi@albertslund.dk er oprettet for at give borgere og medarbejdere mulighed for at komme med gode energiråd m.m. Her på medarbejdersiden deler vi de råd, der kommer, løbende

01. nov. 2022
  • Læs op

Indhold

    Der er kommet en række råd til mail-adressen godenergi@albertslund.dk fra medarbejdere, som kan bidrage til at vi sammen lykkes med at spare på energien. Det er vigtigt i en energikrise, hvor forsyningen er presset. Vi deler løbende rådene her på siden. Og tager gerne imod flere råd og eksempler på mail-adressen godenergi@albertslund.dk - og husk hver måned trækker vi lod blandt gode indkomne råd og eksempler.

    Gode råd fra gode medarbejdere:

    Frank fra Løn i Økonomi og Stab foreslår:

    Forslag til at spare på energien kunne være, at de arbejdspladser hvor der er mulighed for at arbejde hjemmefra, der kunne man holde lukket på arbejdspladsen mandag eller fredag. Medarbejderne arbejder således hjemmefra denne dag/disse dage. 

    Hermed kunne temperaturen nedsættes 3 dage i træk: Weekenden + fredag/mandag.

    Hermed spares der energi og penge.

    Cigdem fra Hjemmeplejen giver disse råd:

    • Sluk for apparater, som står på standby. Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen.
    • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur, gerne 15-30 grader.
    • Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
    • Afrim fryseren. En tommelfingerregel siger, at en fryser bruger ca. 20 procent mere energi, når der er 2 mm rim i den.
    • Sluk for håndklædetørreren.
    • Drop el-terrassevarmere - tag et tæppe på i stedet.
    • Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
    • Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm.
    • Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
    • Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
    • De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.

        Desuden kan du altid finde gode råd på Energistyrelsens hjemmeside www.sparenergi.dk 

    Sidst opdateret: 1. november 2022