Konkretiser idéerne

Konkretisering handler om at gøre idéer til praksis, ved at skabe sammenhæng mellem formål, konkrete aktiviteter og ønsket værdiskabelse. Det gør det lettere at teste og formidle idéerne og skaber grundlag for evaluering og spredning.


På dette tidspunkt i processen står du med en liste af mere eller mindre beskrevne idéer, der skal omsættes til praksis. Konkretisering er et væsentligt nedslag, i forhold til at sikre at idéerne kan leve videre i basisorganisationen.

Hvem skal du have med i konkretiseringen?
De deltagere, der har været i netværket op til nu, er ikke nødvendigvis dem, som er relevante for denne fase. For at lykkes med konkretisering og test er det nødvendigt, at du involverer de ledere og medarbejdere som idéen henvender sig til, i selve konkretiseringen af idéen. Det er der to overvejende årsager til:

  1. Ved at inddrage praksisnær viden øges muligheden for, at idéerne på forhånd er tilpasset den praksis de taler ind i.
  2. Involvering skaber ejerskab til idéerne. De fleste vil gerne involveres i udviklingen af det arbejde, de selv skal udføre. Man kan derfor møde modstand, hvis man blot præsenterer medarbejdere for en færdig idé og forventer, de går i gang med test.

Gør idéerne klar til test og realisering
Jo mere konkrete I kan være i beskrivelse af indhold, aktiviteter, omkostninger, potentiale, målgruppe, ansvar mv., desto nemmere er det at gå fra idé til test.

 

Leverance ved overgang til test
Skabelonen sidst i afsnittet er både et styringsværktøj for jer til at konkretisere jeres idéer og samtidig en leverance til CF.

Skabelonen udfyldes på hver af de udvalgte idéer og rummer en beskrivelse af selve idéen og hvilke værdier idéen forfølger, dens potentiale og hvordan den kan videreføres og udmøntes i konkrete initiativer.

CF-leverancen indeholder foruden de udvalgte idéer, to andre elementer: fortællinger fra netværksarbejdet og en netværksberetning. Fortællinger fra netværksarbejdet skal fungere som en rammefortælling om netværket, og idéerne. Netværksberetningen indeholder informationer om deltagere og relationer, en kort beskrivelse af netværkets idéer og deres struktur, status og perspektiv på netværksarbejdet, samt en beskrivelse af samarbejdet og processen.

Skabelonen med anvisninger til udfyldning af de tre elementer, findes her.

 

Refleksionsværktøjet og skabelonen, herunder skal hjælpe jer til at konkretisere idéerne, skabe overblik og stille skarpt på den ønskede værdiskabelse.

Forbered og planlæg: Konkretisering

Værktøj til konkretisering og formidling af netværkets udvalgte idéer